Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Under kurset vil deltageren hovedsageligt arbejde med fejlsøgning på LS-hydraulik.
Der arbejdes med korrekt brug af måleudstyr samt test og udmåling af velfungerende anlæg og pumper i forskellige situationer. Deltageren vil derefter lave udmålinger på anlæg med forskellige indbyggede fejl, for efter kurset at kunne genkende de forskellige symptomer på anlæg der ikke kører optimalt.
I forløbet vil deltageren arbejde med de forskellige muligheder for fejlretning på hydrauliksystemerne.
Undervisningen er fordelt skiftevis som teoriundervisning i klasselokalet samt gruppearbejde med praktiske
opgaver i hydraulikværkstedet, hvor der laves forsøg med de forskellige komponenter på testbænkene.