Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Kurset henvender sig til alle, som skal foretage eftersyn eller reparation af elektriske kredsløb på mobile maskiner. Kurset er grundlæggende, og deltagerne behøver ikke at have kendskab til elektriske kredsløb i forvejen. Kurset bibringer deltagerne et godt fundament for efterfølgende at deltage i produktspecifikke kurser. Deltageren vil lære grundlæggende begreber i elektriske kredsløb. Derudover lægges der især vægt på diagramlæsning, måleteknik og systematisk fejlfinding.
Efter kurset kan deltageren:
- Anvende multimeterets funktioner effektivt
- Analysere diagrammer og anvende disse i forbindelse med fejlfinding
- Afgøre om fejl i et elektrisk kredsløb skyldes defekte komponenter eller forsyningsfejl.
Desuden opnår deltageren kendskab til:
- Almindeligt forekommende komponenter, herunder relæer, dioder
- Styringskredsløb, hvori der indgår følere
- Computerstyring, herunder PWM
- Grundlæggende canbusstyring