Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med vores nye hhx elev Julie

Vi tog en snak med Julie i sensommeren 2020, hvor hun næsten lige var begyndt på hhx i Hobro. Vi fik blandt andet en snak om det svære studievalg. Julie var meget i tvivl om, hvorvidt hun skulle vælge stx eller hhx.

Læs med her og se, hvordan Julie fandt frem til den helt rigtige løsning for hende — måske sidder du med samme overvejelser, som Julie gjorde?

Kan du fortælle om dig selv? 

Jeg bor i Hobro, hvilket jeg har gjort hele mit liv. I 2019 færdiggjorde jeg folkeskolen på Søndre Skole, hvorefter jeg tog et år på Stidsholt Idrætsefterskole, og nu går jeg på HHX i Hobro. 

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning? 

Jeg var personligt rigtig meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle vælge STX eller HHX. Dét, jeg gjorde for at blive sikker i min sag var, at jeg brugte en dag i min vinterferie, som var i uge 7 på efterskolen, på at besøge begge skoler, hvor jeg fandt ud af, at stemningen på HHX og lærer-elev-forholdet er helt exceptionelt. Dette er jo også en meget lille skole, hvilket gør det meget mere hjemligt. 

Hvor du fik du information omkring uddannelser? 

Jeg har været på brobygning både i 8., 9., og 10. klasse, hvor jeg har prøvet mange uddannelser, der tilbydes. Derudover har jeg været til en uddannelsesaften på min efterskole, hvor der kom rektorer fra forskellige skoler i Sæby-området. 

Hvem hjalp dig med at vælge uddannelsesretning? 

Jeg drøftede mine overvejelser om uddannelsesvalget med mange, hvoraf en af dem var min studievejleder på efterskolen, som syntes, at jeg skulle på STX. Dette påvirkede ligesom så meget andet mine tanker rigtig meget, men i sidste ende var det mit eget valg, og det er så vigtigt at huske! Uanset hvad andre synes, er det dig, der står med valget. 

Hvad fik dig til at vælge os som skole? 

Det, der gjorde, at jeg blev 100% sikker i mit valg af uddannelse, var klart, at jeg fik lov til at prøve at være med i et modul. På denne måde så jeg lærer-elev-forholdet helt tæt på. 

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte netop denne uddannelsesretning? 

Da jeg besøgte skolen i vinterferien, fik jeg et indblik i de specielle fag, der adskiller en HHX fra en STX. Derudover fik jeg snakket med nogle af eleverne - heriblandt én, der var skiftet til HHX efter et år på STX. Specielt snakken med hende gjorde indtryk på mig. 

Har du oplevet nogle fordomme blandt venner og familie eller andre i forbindelse med dit valg af uddannelse? 

Jeg har oplevet rigtig mange fordomme omkring alle uddannelser - både udefrakommende men også nogle, jeg selv har dannet. Disse påvirker i høj grad ens beslutning, og det er svært ikke at lade sig påvirke. Men det vigtigste er helt klart at lytte til sin egen mavefornemmelse og se lidt bort fra alle de ting, man hører. 

Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse her hos os i Hobro? 

Noget helt specielt ved den lille skole, som vi er, er det her fællesskab, man får på tværs af både klasser og årgange samt forholdet til sine lærere. Som jeg også fik fortalt på mit besøg dengang: det føles lidt som om, at man er på efterskole. 

Hvad er dine fremtidsplaner? 

Jeg har i mange år gået med tankerne om at blive advokat, men jeg er slet ikke sikker endnu. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at blive noget indenfor miljøet. Her giver det så ikke så god mening at vælge en uddannelse, der ikke tilbyder naturvidenskabelige fag, men jeg gik efter min mavefornemmelse og har aldrig fortrudt mit valg trods mine tanker om fremtiden. 

 

HHX elever fra Hobro i gang med gruppearbejde
Citat tegn

Det, der gjorde, at jeg blev 100% sikker i mit valg af uddannelse, var klart, at jeg fik lov til at prøve at være med i et modul. På denne måde så jeg lærer-elev-forholdet helt tæt på.

Julie, hhx i Hobro