Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med vores hhx elev Stine

Vi tog en snak med Stine i sensommeren 2020 om hvordan hun oplever livet på skolen, kammeratskabet og lærerne. Stine er lige startet på hhx og er stadig ubesluttet i forhold til hvilken studieretning, hun skal vælge.

Læs med her og se, hvad hun svarede — måske sidder du med samme overvejelser, som Stine gjorde?

Kan du fortælle lidt om dig selv? 

Jeg bor i Hvilsom, 16 km. væk fra skolen. Pt. går jeg i grundforløb på HHX, og vipper stadig imellem, hvilken studieretning jeg skal vælge.

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning?

Det har altid stået klart for mig, at jeg vil gå matematikkens vej. Da jeg så hørte om HHX i 7. klasse, vidste jeg, at det var det, som jeg ville. Økonomifagene lød super spændende, og jeg har på ingen måde fortrudt.
Jeg overvejede dog kort at tage en STX, da min omgangskreds tog derhen, men valgte i stedet efter min mavefornemmelse.

Hvor fik du informationer omkring uddannelserne?

Måden, hvorpå jeg fik informationer omkring uddannelserne, var stort set kun ved brobygninger. Man fik en rigtig god forståelse af, hvordan en hverdag foregik, og et indblik i de nye fag.

Hvem hjalp dig med at vælge uddannelsesretning?

Jeg valgte 100% selv min uddannelsesretning, og blev støttet i, at vælge HHX.

Var der noget information, du ville ønske, du havde haft i forhold til at træffe en beslutning?

Jeg var som sagt ret besluttet på, hvilken retning jeg vil, men vil til gengæld sige til andre, at man skal vælge efter sin egen mavefornemmelse. Det er en del sjovere at gå i skole, når man interesserer sig for, hvad man lærer.

Hvad fik dig til at vælge os som skole?

Jeg havde hørt om skolen fra min storebror og ældre venner. Jeg valgte Hobro, da det ligger tættest på, men også pga. størrelsen og omtalen.

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte netop denne uddannelsesretning?

Helt klart de økonomiske fag!

Har du oplevet nogle fordomme blandt venner og familie eller andre i forbindelse med dit valg af uddannelse?

Jeg havde hørt i krogene, at handelsskolen var for dem, som går i mærkevarer, og i den forstand ”bedre end andre” - det er virkelig en myte! Alle er på lige fod.

Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse her hos os? 

Jeg er rigtig glad for størrelsen på skolen. Man snakker sammen på tværs af årgange og klasser, og det giver et rigtig godt sammenhold. Lærerne er super engageret i at lære fra sig, men også i at lære os at kende som personer.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Det må tiden vise :-)

HHX elev fra Hobro
Citat tegn

Jeg er rigtig glad for størrelsen på skolen. Man snakker sammen på tværs af årgange og klasser, og det giver et rigtig godt sammenhold. Lærerne er super engageret i at lære fra sig, men også i at lære os at kende som personer.

Stine, hhx