Q&A MED TØMRERELEV MAGNUS
Magnus er godt i gang med tømreruddannelsen her hos os på hovedforløb 4. Vi stillede skarpt på de spørgsmål, som vi ved, mange andre unge sidder med, når de skal vælge uddannelse. Det blev også til en snak om drømme og hvad han vil bruge sin uddannelse til i fremtiden.
Kan du kort fortælle lidt om dig selv?
Jeg hedder Magnus, jeg er 19 år og bor i Aars. Jeg går på hovedforløb 4 på tømreruddannelsen og arbejder lige nu ved tømrerfirmaet Rold Byg.
Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning?
Jeg overvejede først HHX, men det endte med at blive tømreruddannelsen.
Hvor du fik du information omkring uddannelser henne?
Jeg fik information fra hjemmesiden og fra de sociale medier.
Hvem hjalp dig med at vælge uddannelsesretning?
Det var vejlederne, der hjalp mig med at vælge uddannelsesretning.
Hvad fik dig til at vælge HEG? Havde du hørt om os, inden du valgte os?
Jeg valgte HEG, fordi det var tættest på, hvor jeg boede og på grund af muligheden for hovedforløb i byen.
Hvad var udslagsgivende for, at du valgte netop denne uddannelsesretning?
Det var udsalgsgivende, at jeg kom i praktik i et godt firma.
Har du oplevet nogle fordomme blandt venner og familie el. lign. i forbindelse med dit valg af uddannelse?
Nej, jeg har ikke oplevet fordomme blandt venner eller familie, heldigvis.
Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse på HEG?
Først og fremmest at skolen har gode lærere og at det en skole, der prioriterer håndværksuddannelserne.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Jeg har ikke besluttet mig for, hvad mine fremtidsplaner er endnu.