Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med Jesper - tidligere lærling i Tanzania

Vi har taget en snak med Jesper, som er uddannet landbrugsmaskinmekaniker her hos os. I 2017 var han i praktik i Tanzania - en mulighed, som han beskriver som en oplevelse for livet.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg er født og opvokset i Suldrup, en by 15 kilometer fra Aars. Her bor jeg stadig. Jeg er 23 år gammel, har altid været vild med sport og store maskiner.

Hvornår gik du på skolen? Og hvilken uddannelse tog du hos os?

Jeg startede på grundforløb i sommeren 2014. Jeg valgte at tage uddannelsen Landbrugsmaskinmekaniker. I slutningen af marts 2019 fik jeg min svendeprøve, og jeg blev færdigudlært midt i juni 2019.

Hvad lavede du året efter, at du blev udlært hos os? Og hvad laver du nu?

Jeg blev jo færdig i løbet af foråret, og der forsatte jeg som landbrugsmaskinmekaniker ved Sumas indtil start oktober, hvor jeg rejste til Australien i 4,5 måned. Efter jeg kom hjem fra Australien, forsatte jeg i sammen firma. Tre måneder efter min hjemkomst valgte jeg at søge nye udfordringer.

I dag arbejder jeg ved Semleragro med speciale i John Deere traktor, Sulky gødningsspreder og Kramer læssemaskiner, dette har jeg gjort i ca. 2 år.

Hvad drømte du om at bruge din uddannelse til, da du startede din uddannelse her hos os?

Jeg drømte om at lave store traktorer og høstmaskiner, da jeg som helt lille altid har elsket landet og de maskiner, der følger med. Og senere i mit liv mulighed for at blive værkfører.

Under din uddannelse var du i praktik i Tanzania – kan du fortælle lidt mere om den oplevelse?

Jeg var i Tanzania fra den 24. september 2017 til den 28. oktober 2017 -  så vi var afsted i lige omkring 5 uger.

Vi boede i en by ved navn Arusha i det nordlige Tanzania. Jeg arbejdede for Hughes Motors, som primært lavede New Holland maskiner.

Hvad var din største bekymring, inden du rejste afsted til Tanzania? (Og viste det sig, at der var noget at være bekymret for?)

Jeg tænkte over, om jeg var god nok til engelsk, og om de var gode til engelsk, da de jo også snakker afrikansk. Og om hvor vi skulle bo, og hvad vi ville blive udsat for.

Der var ingenting at bekymre sig om, da de er rigtig venlige og imødekommende mennesker.

Jeg var ikke særlig god til engelsk, da jeg rejste til Tanzania, men man blev automatisk bedre fra dag til dag. Man vænner sig hurtigt til at snakke engelsk og tænke på engelsk.

Hvordan og hvor boede du dernede?

Jeg boede inde i Arusha by i et hotel apartment kompleks.

Hvordan var arbejdsforholdene/arbejdstempoet dernede?

Arbejdsforholdene var spændene, selvfølgelig også udfordrerne, da der var én værktøjskasse til 8 mand.

Tempoet var nok mere efter vejr og varme. Men de var ikke så effektive, som vi er herhjemme.

Hvordan så en normal arbejdsdag ud for dig dernede?

På en normal arbejdsdag arbejdede jeg fra 9-17, men også nogle gange længere dage specielt da vi kørte vores 14 dage tur rundt i Tanzania for at lave traktorer.

Hvad var din bedste oplevelse ved at være i Tanzania?

Oplevelse i sig selv og også det man lærer at blive udfordret i sit fag.

Hvad var den sværeste udfordring, som du skulle løse, mens du var i Tanzania?

Det var på en tur 300 kilometer ude i en lille landsby, hvor nærmeste hotel lå 100 kilometer af en grusvej fra stedet, hvor vi skilte en traktor helt af for at få motoren totalt renoveret.

Hvad er den største forskel på at arbejde i Danmark og i Tanzania?

Tiden styrer Danmark, mens i Tanzania er det folket, der styrer tiden. Det vil sige, at de aldrig har travlt, som vi har i Danmark. Her i Danmark skal vi kunne løse kundens nedbrud hurtigst muligt, mens der i Tanzania nemt kan gå 14 dage med at lave én opgave, da det ikke haster på samme måde.

Kunne du bruge de erfaringer, som du fik med dig fra Tanzania, efterfølgende?

Ja bestemt, der var mange af de opgaver, som jeg lavede i Tanzania, som jeg aldrig havde prøvet i Danmark. Det var for eksempel min første gang at prøve at renovere en motor.

Kunne du finde på at tage til udlandet og arbejde igen? (I så fald hvor og hvorfor?)

Ja, helt klart.  

Jeg har været i Australien for at køre høstmaskiner og skal helt sikkert afsted til Australien igen. 

Jeg synes, at det er en oplevelse for livet at komme over på den anden side af jorden og køre de noget større maskiner og rejse rundt og se det smukke landskab.

Hvad vil du sige til andre, som overvejer at tage på praktikophold i Tanzania?

Tag afsted og glem dine bekymringer - det skal nok gå, og du vil aldrig fortryde det.

Har du kontakt med nogen af dem, du mødte i Tanzania, i dag?

Ja, det havde jeg nok op til 2 år efter, vi har været dernede, hvor jeg har skrevet lidt med ham, der var værkfører dernede. Han vil så gerne, at jeg/vi skal komme ned og hjælpe ham igen.

Tidligere lærling og landbrugsmaskinmekaniker Jesper i Tanzania
Citat tegn

Jeg synes, at det er en oplevelse for livet at komme over på den anden side af jorden og køre de noget større maskiner og rejse rundt og se det smukke landskab.

Jesper - tidligere lærling i Tanzania