Q&A med Benjamin - Grundforløb 2 på elektrikeruddannelsen
Vi har taget en snak med Benjamin om at vælge elektrikeruddannelsen, fordomme om faget og fremtidsdrømme . Læs med her og se, hvad han svarede!
Kan du kort fortælle lidt om dig selv?
Jeg hedder Benjamin, jeg er 18 år gammel og jeg går på grundforløb 2 på elektrikeruddannelsen på HEG. I min fritid hygger jeg for det meste med mine venner eller træner.
Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning?
Jeg valgte det, fordi det var et fagligt område, der altid har interesseret mig.
Hvor du fik du information omkring uddannelser henne?
Jeg fik information om uddannelsen gennem venner, der havde tænkt sig at starte. En enkelt af mine venner var startet i Aalborg og så tænkte jeg, at jeg ville starte i Aars.
Hvem hjalp dig med at vælge uddannelsesretning?
Jeg bestemte selv valget omkring studieretning, men jeg havde fået god hjælp fra min UU-vejleder.
Hvad fik dig til at vælge HEG? Havde du hørt om os, inden du valgte os?
Ja, jeg havde hørt om skolen fra mine venner.
Hvad var udslagsgivende for, at du valgte netop denne uddannelsesretning?
Det var udsalgsgivende for mit valg af uddannelsesretning, at jeg fik gode ting at vide om skolen. Jeg fik at vide af andre, der har været på skolen, at der blev skabt uforglemmelige kammeratskaber og minder.
Har du oplevet nogle fordomme blandt venner og familie el. lign. i forbindelse med dit valg af uddannelse?
Ja da! Jeg har oplevet fordomme, men sådan er det bare, tænker jeg. Jeg er for eksempel mødt med fordommen at: ”Elektrikere har løse håndled”. Fordommen gør ikke mig så meget, hvis jeg skal være helt ærlig. I sidste ende mener jeg, alle håndværkere er lige gode om det.
Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse på HEG?
Jeg vil gerne fremhæve, at der er et godt studiemiljø på skolen og at jeg har fået gode kammerater.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Min drøm er at blive elektroingeniør. Den primære grund til det er, at jeg ønsker at tjene flere penge, men også fordi jeg føler, at arbejdet er lidt anderledes. Min storebror har introduceret mig til det. Nu skal jeg til undersøge, hvordan uddannelsen kan tages.