Mød Andreas der er i gang med uddannelsen lanbrugsmaskinmekaniker og bor på skolehjemmet
Jeg elsker denne ”efterskole stemning” der er på skolehjemmet, man får meget flere tætte venner, end så mange andre steder, da man bor så tæt sammen.
Læs med her i vores Q&A og se, hvad Andreas svarede — måske sidder du med samme overvejelser, som Andreas gjorde?
Kan du fortælle kort om dig selv?
Jeg hedder Andreas, jeg er 17 år gammel. Jeg er i gang med uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker.
Jeg går til gymnastik i min fritid, og bruger en masse tid på at lave alle mulige forskellige ting.
Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning?
Jeg har ikke rigtigt haft nogen overvejelser. Det lagde lige til højrebenet for mig, da min far også er uddannet landbrugsmaskinmekaniker. Helt fra jeg var lille af, var jeg med min far ude på værkstedet, og lære hvordan disse ting hænger sammen.
Hvor du fik du information omkring uddannelser henne?
Fra sociale medier, hjemmeside og uddannelsesvejleder.
Derudover har min far kunne hjælpe mig.
Hvad fik dig til at vælge din valgte uddannelse?
HEG er det eneste sted i landet man kan tage uddannelsen så det var oplagt jeg skulle på HEG.
Har du oplevet nogle fordomme blandt venner og familie el. lign. i forbindelse med dit valg af uddannelse?
Nej slet ikke, mange tænker det er en uddannelse der ikke kan relateres til andre erhverv, men der tager de fejl da man på denne uddannelse får meget mere grundviden end andre uddannelser.
Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse på HEG?
Jeg elsker denne ”efterskolestemning” der er på skolehjemmet, man får meget flere tætte venner, end så mange andre steder, da man bor så tæt sammen.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Min plan er at tage denne uddannelse, derefter vil jeg tage på højskole med en masse gymnastik. Herefter vil jeg gerne være efterskolelærer, hvor jeg gerne vil undervise i gymnastik. Når jeg bliver træt af det vil jeg søge tilbage som landbrugsmaskinmekaniker.