Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med vores htx elev Oscar Hyrup

Vi tog en snak med Oscar om, hvorfor han valgte at tage en htx i Aars, og om hans fremtidsdrømme.

Læs med her og se, hvad han svarede — måske kan det inspirere dig til samme overvejelser?

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg hedder Oscar, og i min fritid spiller jeg volleyball og arbejder i Kvickly. Når jeg er hjemme, kan jeg godt lide at lave arkitekturmodeller.

Hvilken uddannelse og studieretning er du ved at tage her hos os?

Jeg går i 3.g på htx og er i gang med linjen Kommunikation & Design.

Hvad var dit første indtryk af skolen i Aars?

Første gang jeg var på HEG Aars var under brobygning i mit efterskoleår som 10.-klasseelev. Jeg syntes, skolen var god til at fremvise deres fag og de muligheder, de åbner op for. Sammen med lærerne fik jeg et overordnet godt indtryk.

Hvad vil du fremhæve for andre, hvis du skulle fortælle om, hvordan det er at gå på htx i Aars?

Som htx-elev kan du forvente at have indflydelse i nogle af dine fag, alt efter hvilken linje du vælger. Der er gode muligheder for at fordybe sig kreativt, og der er meget gruppearbejde, som hjælper dig fagligt.

Hvordan oplever du det sociale fællesskab på htx i Aars?

Fællesskabet på htx er fantastisk, fordi man ikke behøver at være bange for at være sig selv, og der er et stærkt fællesskab på tværs af hele årgangen. Derudover er der blevet indført en ny tradition, hvor nogle af 2. og 3.g'erne tager med de nye 1.g'ere på deres hyttetur, hvilket er med til at skabe et stærkt fællesskab på tværs af årgangene.

Hvad er dine planer for fremtiden?

Efter jeg er færdig med 3.g, har jeg planer om at tage et sabbatår, hvor jeg vil være skiguide i Japan i et halvt år sammen med en af mine venner fra efterskolen. Derefter vil jeg gerne starte på universitetet og læse arkitektur og design i Aalborg.

Oscar
Citat tegn

Fællesskabet på htx er fantastisk, fordi man ikke behøver at være bange for at være sig selv, og der er et stærkt fællesskab på tværs af hele årgangen.

Oscar, 3.g htx