Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A MED VORES HHX ELEV NICOLAJ

Vi tog en snak med Nicolaj i sensommeren 2022 om hvordan han oplever livet på skolen, kammeratskabet og lærerne. Dengang gik Nicolaj i 1. g og dyrkede kammeratskabet fra Hobro og omegn ved siden af studierne.

Læs med her og se, hvad han svarede — måske sidder du med samme overvejelser, som Nicolaj gjorde?

Kan du fortælle lidt om dig selv? 

Jeg hedder Nicolaj og jeg kommer fra Assens. Jeg går på HHX på HEG i Hobro. I min fritid arbejder jeg i SuperBrugsen i Mariager. Udover det, kan jeg godt lide at tilbringe tid med mine venner og familie.

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning?  

Da jeg skulle vælge hvilken uddannelse jeg gerne ville tage, tænkte jeg på hvad jeg interessere mig for og hvilke fag jeg godt kan lide. Inden jeg besluttede mig for HHX, overvejede jeg også HTX fordi jeg synes, at naturfagene er ret spændende. Men jeg besluttede mig for HHX, da de økonomiske fag er dem som lyder mest spændende for mig og også dem jeg ser mig selv bruge i mit fremtidige job.

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte at gå i Hobro?

Jeg startede egentlig på Tradium i Randers, men jeg skiftede til Hobro da den offentlige transport til Hobro er meget nemmere, men også fordi jeg allerede havde nogle bekendtskaber i Hobro, hvor jeg ikke havde nogen i Randers og skolen var en del større. Det var altså nemmere at komme ind i fællesskabet i Hobro.

Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse på HEG Hobro?

Jeg vil gerne fremhæve det gode fællesskab både i og på tværs af klasserne, da skolen ikke er så stor, så er det nemmere at komme til at snakke med flere.

Lærerne på HEG er også virkelig nice, fordi de ikke kun underviser os, men også tager sig tid til at tale med os uden for undervisningen om os og vores fritid, både i klassen og uden for klasseværelset. Det skaber et godt og trygt bånd mellem os og lærerne. 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg har ikke de helt store planer for min fremtid endnu, det er en stor beslutning jeg ikke helt har taget stilling til endnu.

 

HIG Hobro 8501076
Citat tegn

Lærerne på HEG er også virkelig nice, fordi de ikke kun underviser os, men også tager sig tid til at tale med os uden for undervisningen om os og vores fritid, både i klassen og uden for klasseværelset. Det skaber et godt og trygt bånd mellem os og lærerne. 

Nicolaj, hhx