Det er aldrig for sent at tage en uddannelse...

Sådan lyder det fra Sonja Farsø, som i en alder af 57 er gået fra at være ufaglært til faglært. I foråret 2020 kunne hun gå ud af døren på skolen med et uddannelsesbevis som ernæringsassistent i hånden. Dagligdagen fortsætter nu igen på Danpo i Aars, hvor Sonja har arbejdet de sidste 34 år. Faktisk var det ledelsen på Danpo, som fik Sonja til at tænke over mulighederne for uddannelse.

Vi giver ordet til Sonja, som vil fortælle lidt om sin baggrund, overvejelser og udbytte af at gå fra ufaglært til faglært. 

Sonjas baggrund 

“Jeg er oprindeligt uddannet butiksassistent. Efter endt barsel med barn nummer 2, som jeg fik, da jeg var 23 år, passede arbejdstiderne i en butik ikke for mig, samtidig med at jeg havde små børn. Så søgte jeg job på Danpo her i Aars og kom til at arbejde i produktionen. Her var jeg de første 10 år i forskellige afdelinger. Dernæst blev jeg afløser i kantinen og senere fastansat i kantinen. Dengang fik vi maden udefra, så der skulle blot ekspederes. Senere blev produktionen udvidet og dermed også kantinen. Der skulle nu laves mad i køkkenet. Det betød, at vi gik fra at være 1-2 medarbejdere, til at vi nu blev flere i køkkenet. I 2008 blev jeg afdelingsleder for køkkenet og har fået et enkelt kursus i det at være leder. Men nogen uddannelse i køkkenet havde jeg ikke. Det er selvlært ved at kigge mine medarbejdere over skulderen og bruge min erfaring fra køkkenet med den faglige viden, som de enkelte medarbejdere kom med”, fortæller Sonja.   

Uddannelse med fuld løn? Sonja sagde ja tak! 

Ideen om at tage en uddannelse kom i første omgang ikke fra Sonja selv, men fra hendes leder på Danpo.  

“På et tidspunkt spurgte min leder, om det ikke var en idé at lave en realkompetancevurdering (rkv) på mig? Min første tanke var: “Nej, det har jeg da ikke lyst til. Jeg har det jo fint, som jeg har det lige nu. Det hele går da meget godt”. 

Sonjas leder gav dog ikke sådan op. Der blev spurgt ind til det under en mus-samtale, men der var Sonja endnu ikke klar. Da det gentog sig året efter begyndte, hun nu alligevel at tænke lidt over det. 

“Så nu kom mine tanker i gang. Hvorfor spørger han igen? Hvad er det, han siger imellem linjerne? Er mit job i fare?  Måske? Han kan måske ikke forsvare ikke at have en udlært som køkkenleder? Bliver jeg fyret og skal have nyt job, har jeg jo ingen bevis på alt det, som jeg har lært igennem 30 år? Og når nu det er med fuld løn. Så det endte med, at det blev et ja, som kom ud af min mund, og det har jeg bestemt ikke fortrudt i dag”, fortæller Sonja.  

Mulighederne blev undersøgt, og det viste sig, at Sonja faktisk kunne blive uddannet ernæringsassistent i sin hjemby Aars her på HUK. 

Tiden på skolebænken 

Over de næste 1½ år kom Sonja på skolebænken over tre perioder. Det var en noget anden hverdag, som Sonja nu stod i.  

“Det var svært at sidde stille og modtage undervisning igen efter så mange år. Mange svære ord og information, som skulle gemmes i hovedet igen. Jeg brugte mange timer hjemme på lektier og gennemlæsning af det, som var gennemgået på klassen. Jeg var klar til at kaste håndklædet i ringen og give op”, fortæller hun. 

Sonja skulle deltage i snakke om kærester, tøj, sociale medier – og hvad der nu ellers fylder hos de noget yngre andre elever. Til trods for at det til at begynde med var meget hårdt, så fandt Sonja også fordele ved, at aldersfordelingen var stor på uddannelsen.  

“Men jeg fik lært at bruge de unge i klassen til eks. It, hvor jeg ikke var skarp. Jeg kunne så bidrage med min erhvervserfaring til dem. Så på den måde blev det et godt samarbejde med klassekammeraterne. Læreren var også god til at støtte og forklare tingene, de gange der skulle til, for at jeg forstod tingene”, fortæller Sonja.   

Det at skulle være begge steder 

Under uddannelsen skulle Sonja både passe sin skole og fortsat sørge for, at det fungerede i køkkenet på Danpo. Det var ikke altid helt nemt. 

“Det var meget svært at give slip på arbejdet i kantinen, fordi ansvaret for at det stadig skulle fungere lå på mig som leder. Svært at acceptere, at nu skulle jeg være i skole igen. At det var okay at sidde stille og bare lytte. Tilliden til at andre kan tage over efter mig, selv om jeg det sidste halve år før opstart har haft en medarbejder i oplæring til at varetage mine opgaver”, fortæller Sonja.  

Under en af skoleperioderne fik Sonja også mulighed for at komme bagved og snuse til, hvordan man gør det i andre køkkener.  

“En af de rigtig gode oplevelser var, da vi besøgte nogle af de andre elevers praktiksteder og fik set, hvordan andre køkkener fungerede. Den store forskel der er på, hvordan et praktiksted inden for samme uddannelse kan fungere. Det var meget spændende”, husker hun.  

Det er aldrig for sent.... understreger Sonja 

Når Sonja ser tilbage på uddannelsesforløbet, så er den bedste oplevelse, at hun fik bevist noget over for sig selv. Samtidig understreger hun, at det aldrig er for sent at tage en uddannelse.  

“Det er stoltheden af at bevise over for mig selv, at jeg godt kunne gennemføre det i min alder. At jeg ikke kun lige er bestået, men har gjort det godt. Stoltheden i at stå med et bevis på uddannelsen”, fortæller hun.  

“Jeg har fået den faglige viden med mig. Det er en fantastisk følelse at kunne svare på de faglige spørgsmål uden at skulle søge hjælp hos andre. Jeg har fået nogle redskaber med, som jeg kan bruge i det daglige arbejde”, siger Sonja.  

Til spørgsmålet, om de kan mærke det i kantinen på Danpo, slutter Sonja af: “De får flere grøntsager, flere fedtfattige produkter uden at det nødvendigvis går ud over kvaliteten af produkterne” Om det er godt eller skidt, det må vi lade dem om at bestemme – men Sonja har fået gode redskaber, som hun nu kan bruge i dagligdagen. 

Går du også og overvejer at gå fra ufaglært til faglært? Kontakt vores studievejleder, som kan hjælpe dig med alle de forskellige muligheder.