Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med vores elev Christina V. Jensen

Vi tog en snak med Christina omkring valg af uddannelse. Christina er godt i gang med at tage uddannelsen som ernæringsassistent hos os og startede august 2023.
Vi stillede skarpt på de spørgsmål, som vi ved, mange andre unge sidder med, når de skal vælge uddannelse. Det blev også til en snak om drømme og hvad hun vil bruge sin uddannelse til i fremtiden.

Læs med her og se, hvad hun svarede — måske sidder du med samme overvejelser, som Christina gjorde?

Kan du kort fortælle lidt om dig selv?

Mit navn er Christina og jeg er 23 år gammel. Til dagligt bor jeg i Hobro med min kæreste i vores rækkehus. Jeg er på nuværende tidspunkt på mit 2. hovedforløb som ernæringsassistent.

Jeg har elevplads på en efterskole, hvor jeg tager hele min uddannelse og afslutter i 2026.

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning?

Jeg havde forskellige overvejelser, inden jeg valgte at uddanne mig til ernæringsassistens. Det var vigtigt for mig at uddannelsen kunne tages inden for rimelig afstand til min bopæl. Derudover vil jeg gerne at uddannelsen kunne tages på samme adresse, så jeg ikke skulle flytte under hvert skoleforløb. 

Derudover havde jeg også i overvejelserne om det var nødvendigt med en uddannelse for at arbejde i et køkken. Dog faldt den tanke hurtigt til jorden, da man kan, og ved meget mere med en uddannelse bag sig. Ved at vælge uddannelsen har jeg også åbnet for andre muligheder i fremtiden som, fx at læse videre til klinisk diætist. 

Hvor du fik du information omkring uddannelser henne?

For at finde det rette informationer om uddannelsen søgte jeg, som det første, på internettet for at finde adgangskrav. Derefter undersøgte jeg på, hvor uddannelsen kunne tages henne og fandt grundforløb og hovedforløb i Aars og grundforløb i Hobro.

Hvem hjalp dig med at vælge uddannelsesretning?

Jeg er blevet inspireret af min mor til at vælge uddannelsesretningen. Hun er selv uddannet ernæringsassistent i Aars i 2018. Efter et vikararbejde i et køkken i 4 måneder vidste jeg, at jeg ville uddanne mig inden for faget. 

Var der noget information, du ville ønske, du havde haft i forhold til at træffe en beslutning?

Jeg ville ønske, at der var mere fokus på, at det kun er grundforløb 1 og 2 i Hobro, og at man derefter skal til Aars for at tage hovedforløbet. Derudover ville jeg have vist på forhånd, at klasserne er meget små, da jeg forventede en større klasse i forhold til den boglige undervisning.

Hvad fik dig til at vælge HEG?

Jeg valgte HEG, da det var tæt på min bopæl. Derudover har jeg tidligere tage en anden uddannelse, som også var på HEG.

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte netop denne uddannelsesretning?

Jeg valgte netop denne uddannelse efter mit vikariat i et køkken i 4 måneder. Derudover har jeg altid fundet mig godt tilpas i køkkenet. Det gør mig glad at arbejde med mad og glæde andre med, hvad der bliver serveret.

Derudover giver det mening for mig at vide, at jeg arbejder i et fag, hvor der er brug for min hjælp. Jeg kan både glæde folk, der vil nyde et lækkert måltid og hjælpe andre, der sundhedsmæssigt har brug for hjælp - for uden mad, kan vi ikke leve.

Har du oplevet nogle fordomme blandt venner og familie el. lign. i forbindelse med dit valg af uddannelse?

Til dagligt oplever jeg ikke fordomme omkring mit fag og uddannelse. Dog oplever jeg tit, at folk stiller spørgsmålstegn ved, hvad min uddannelse er. Enten tror folk, at jeg bare er en ”sund” kok. De ved ikke, hvad min uddannelse indebærer eller går ud på.

Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse på HEG?

Ved at vælge uddannelsen som ernæringsassistent på HEG, får man super gode undervisere. Det er undervisere med forskellige baggrunde og forskellige erfaring, som de deler ud af. Derudover er der meget variation i undervisningen, hvilket gør, at ingen dage er ens. Der bliver også undervist på tværs af hovedforløbene, hvilke giver mere sparring, deling af oplevelser, erfaringer og tips mm.

Der bliver gjort meget ud af at komme på virksomhedsbesøg, hvilket giver et mere reelt billede af, hvad vi arbejder med, hvem vores leverandører er og hvad vi kan blive i fremtiden. Alt i alt er HEG et godt uddannelsessted. 

Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg har endnu ikke de store fremtidsplaner. Jeg vil gøre min uddannelse færdig og så vil jeg gerne have noget arbejdserfaring fra andet sted end en efterskole. Derudover kunne jeg godt tænke mig at udvide den målgruppen fx i et børnehus.

Overvejelsen om videreuddannelse er også noget, som jeg har gjort mig. Men dog ikke i den nærmeste fremtid. Jeg gerne vil have noget mere erfaring med i rygsækken, som kan hjælpe mig med at pege mig i den rigtige retning.

 

Østre Boulevard FJO NZ2 0947
Citat tegn

Ved at vælge ernæringsassistent uddannelsen på HEG får man super gode underviser. Det er undervisere med forskellige baggrunde og forskellige erfaring de deler ud af. Derudover er der meget variation i undervisningen, hvilket gør at ingen dage er ens. Der bliver også undervist på tværs af hovedforløbene, hvilke giver mere sparring, deling af oplevelser, erfaringer, tips mm.

Pia, ernæringsassistentelev