Q&A med Frederik – EUX-mekanikerlinjen på HEG
Frederik er i gang med grundforløbet på EUX-mekanikerlinjen på HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Med en passion for motorer og en nysgerrighed på fremtidens teknologi fortæller han om sit valg af uddannelse, sine fremtidsdrømme og det stærke fællesskab blandt eleverne.
Læs med her og se, hvad han svarede — måske sidder du med samme overvejelser, som Frederik gjorde?
Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg hedder Frederik, og jeg går på EUX på mekaniker-linjen på HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Hvordan opstod din interesse for mekanik?
Jeg har ikke altid vidst, at jeg skulle være mekaniker," fortæller Frederik. "Men da jeg købte min første scooter, fik jeg øjnene op for det her med motorer. Det fangede mig virkelig og blev starten på min interesse for faget.
Hvilke tanker har du om fremtiden som mekaniker?
Fremtiden bringer flere elbiler, og det er jo os som mekanikere, der skal servicere og reparere dem," forklarer Frederik. "På uddannelsen er vi allerede begyndt at forberede os på den udvikling, så vi er klar til de nye udfordringer, der kommer
Hvorfor valgte du EUX-uddannelsen?
Jeg valgte at blive EUX’er, fordi det åbner nogle muligheder efterfølgende. Hvis jeg går død i at være mekaniker, kan jeg fx læse videre til maskinmester. Det giver mig en sikkerhed og nogle alternative veje, hvis jeg vil prøve noget nyt.
Hvordan er fællesskabet på uddannelsen?
Sammenholdet i klassen er rigtig godt," siger Frederik. "Når vi er i værkstedet, er det jo os, der har valgt motor og mekanik, og vi deler den samme interesse. Men når vi er oppe i gymnasiet, bliver vi blandet med tømrer-, murer- og smedeelever. Det er spændende at høre om, hvad de laver, når de er ude i værkstedet – det giver et nyt perspektiv.