Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Velkommen til hhx i Støvring

På dit introforløb vil du blive introduceret til, hvad der kendetegner hhx som gymnasieuddannelse. Du vil blive undervist i nogle af de økonomiske fag som fx Afsætning og Virksomhedsøkonomi, der er helt særlige for hhx. Det er fag, du ikke kender fra folkeskolen, og undervisningen vil give dig indblik i, hvad fagene går ud på, og hvordan undervisningen på hhx er til daglig.

Du vil også have almene fag som dansk, engelsk og matematik, men vi vil vise dig, hvordan disse fag får en bestemt vinkling på hhx. I sprogfagene Tysk og Spansk kan undervisningen fx omhandle kulturelle forhold i Tyskland og Spanien og i Engelsk kan undervisningen dreje sig om forskelle i høflighedsnormer eller merkantil sprogbrug. Desuden kan du møde fag som Informatik og Samfundsfag, der er obligatorisk på hhx, eller valgfag som fx Psykologi og Markedskommunikation.

Du vil også møde hhx-elever på dit brobygningsforløb. De vil tale om, hvilke overvejelser de havde, inden de skulle vælge ungdomsuddannelse, og hvad der gjorde, at de netop valgte hhx. Og så vil de rigtig gerne svare på alle dine spørgsmål.

Dit introforløb indledes og afrundes sammen med en gymnasievejleder, der blandt andet vil fortælle om hhx-uddannelsens opbygning, dagligdagen på Støvring Gymnasium, videreuddannelses- samt jobmuligheder med en studenterhue fra hhx.