Se listen over de forskellige ledige lærepladser
HEG Virksomhedscenter får løbende stillingsopslag fra virksomheder. Hold dig opdateret med de nyeste lærepladser herunder.
-
Vittrup Multiværksted tæt på Brørup i Vejen kommune søger:
Vi er et værksted ude på landet – udenfor Brørup, med en blandet kundegruppe.Opgaverne er reparationer af traktorer, mejetærsker, landbrugsmaskiner ol.
Her er en uformel stemning og et højt tempo, men samtidig tid til nogle gode grin og kaffepauser.Vi lægger vægt på at du har/er:
• Over 18 år
• Har bestået grundforløbet
• Engageret og har stor interesse for faget
• Pligtopfyldende og selvstændig
• At du kommer til tiden
• Har godt humør og kan tåle noget røg
• Kan tale med kunderne
• Gerne fra lokalområdet (dog ikke et krav)Tiltrædelse snarest muligt.
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning til: info@vittrupmulti.dkVittrup Multiværksted v/Peter Juhl
Østerlundvej 2
6650 BrørupKontaktperson:
Peter Juhl
tlf. 7538 8138 / 2015 3438 -
Himmerlandskød er en dansk, familieejet fødevarevirksomhed med eget slagteri, opskæring og forædling af dansk okse- og kalvekød.
Fordelt på to lokationer i Himmerland, i henholdsvis Aalestrup og Farsø, beskæftiger vi +240 medarbejdere.
Til vores salgsteam søger vi lige nu en salgselev med forventet jobstart snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Himmerlandskøds salgsafdeling er placeret på vores nye hovedkontor i Aalestrup og består af et team på 7 medarbejdere, hvor der er et meget uformelt og kollegialt arbejdsmiljø.
Jobbet som salgselev:
Som salgselev hos Himmerlandskød får du en spændende og varieret hverdag med fokus på personlig og faglig udvikling. Dine opgaver vil centrere sig omkring B2B-salg, herunder:
- Support til øvrige sælgere
- Kundeservice
- Ordrebehandling
- Opsøgende salg
- Logistikhåndtering
- Koordinering mellem produktion og salg
- Kundebesøg og messedeltagelse
- På sigt vedligeholdelse af egen kundegruppe, både nationalt og internationalt
Der er tale om en 2-årig elevstilling, der skifter mellem skoleophold og praktik med fast arbejdssted i Aalestrup. Her vil du få rig mulighed for at tilegne dig viden indenfor et spændende fødevareområde, hvor vi arbejder med kunder i alle segmenter – herunder detail, foodservice og industri.
Som salgselev vil du først og fremmest gennemgå en grundig oplæring i vores produkter samt de processer og procedurer, der indgår i den daglige drift.
Der vil være fokus på at lære vores ordre- og produktionssystemer at kende, håndtering af logistik samt andre ad hoc-opgaver. Målet er at give dig et solidt fundament, så du på sigt kan forme og strukturere din egen hverdag.
I takt med din udvikling – som du i høj grad selv er med til at præge – vil du gradvist overtage en række kunder af forskellig karakter, både nationalt og internationalt. Derudover vil du få mulighed for selv at opsøge og opbygge din egen kundeportefølje.
Vi ser gerne, at:
- Du har færdiggjort HHX, EUX, HTX, STX eller lignende uddannelse
- Du brænder for at skabe salg gennem stærke relationer
- Du motiveres af at skabe resultater
- Du har flair og interesse for IT
- Du er nysgerrig og proaktiv omkring dine opgaver
- Du har gode samarbejdsevner, og fleksibilitet er en helt naturlig del af dig
- Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau
Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte salgschef Mathias Høgh på tlf. 23 74 20 25.
Du bedes sende din ansøgning til: job@himmerlandskoed.dk.
Ansøgningsfrist er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Samtaler vil blive afholdt løbende.
-
Bliv salgselev i en produktionsvirksomhed, som tør give dig ansvar!
Er salg, rådgivning og kundekontakt lige dig? Så har du muligheden for at dygtiggøre dig i en mindre salgsorganisation, hvor du ikke forsvinder i mængden.
I Multi-Tek producerer og sælger vi ståldøre, -porte og -vinduer til byggebranchen. Vi er 70 ansatte med base i Randers, hvorfra vi producerer og sælger vores produkter til primært det danske marked.
Hvis du har motivation, evner og en stærk vilje, har vi en spændende elevplads i en branche med fart på.
Vi tilbyder dig en uddannelse med oplæring i de grundlæggende funktioner i en salgsafdeling, hvor du hurtigt kan få ansvar - hvis du selv rækker ud. Du bliver del af et salgsteam, hvor kunderne og et godt internt samarbejde altid er i fokus, og vi lover dig en udfordrende, alsidig og lærerig hverdag.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
· Daglig kundekontakt og -service, hvor fokus er på professionel rådgivning
· Udarbejdelse af tilbud og ordrer, herunder beregninger
· Support til kunder og øvrige sælgere (vi hjælper hinanden)
· Samarbejde og koordinering med den øvrige organisation om de enkelte kundeordrer
· Planlægning og udførsel af opfølgende og opsøgende salg pr. telefon
Personlighed spiller en stor rolle i vores valg af ny elev, og vi kigger bl.a. på hvordan du vil passe ind i vores salgsafdeling. Afdelingen består p.t. af 3 interne sælgere og 1 salgselev på kontoret i Randers samt 2 kørende sælgere på Sjælland. Du vil, som udgangspunkt få plads i internt salg, men muligheden for at arbejde med kørende salg på sigt er også en mulighed. Det vil også være mulighed for at arbejde med andre områder inden for salg/marketing – det afhænger 100% af dig!
Vores ønsker til dig:
· Du er åben og imødekommende
· Du ønsker at blive dygtigere hver dag – og gør selv en aktiv indsats
· Du finder en naturlig glæde i at rådgive og servicere kunder
· Du kommunikerer ubesværet på dansk, både mundtligt og skriftligt
· Du er ansvarsbevidst og stabil
Har du lyst til at blive en del af holdet i Multi-Tek, og hjælpe os til at blive endnu bedre – så send en ansøgning og CV, incl. eksamensbevis til chr@multitek.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så send en mail til ovenstående mail eller kontakt Claus Rasmussen på tlf. 2322 8022.
Multi-Tek A/S
Holger Danskes Vej 17
8960 Randers SØ
www.multitek.dkTiltrædelse efter aftale.
-
Kranmekaniker lærling søges
Har du lyst til at arbejde med store maskiner, hydraulik og el – og være med til at bygge lastbiler med kraner? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kranmekaniker lærling.
Om jobbet
Som lærling hos os får du en alsidig uddannelse, hvor du lærer at:
• Opbygge og tilpasse lastbiler til kundernes behov
• Montere og klargøre kraner
• Fejlfinde og udbedre fejl på el- og hydraulikanlæg
• Arbejde med service, vedligehold og reparationerDu bliver en del af et erfaren team, hvor vi sætter en ære i at lave kvalitetsarbejde og give dig en solid faglig uddannelse.
Vi forventer, at du:
• Har interesse for mekanik, teknik og store maskiner, særligt lastbiler
• Er nysgerrig, lærevillig og klar til at tage fat
• Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
• Har gåpåmod og lyst til at udvikle dig fagligtVi tilbyder:
• En spændende læreplads i en specialiseret branche
• Gode kollegaer, som vil hjælpe dig godt i gang
• Uddannelse med både praktisk erfaring og teoretisk viden
• Mulighed for fast arbejde efter endt læretidSådan søger du
Send din ansøgning og dit CV til rt@bilstrup.dk eller ring til
Produktionsleder René Thomassen, tlf. 42729597 hvis du vil høre mere.Vi glæder os til at byde dig velkommen i teamet!
-
Bregentved søger en engageret landbrugsmaskinmekanikerelev, som vil være med til at opbygge og drive vores nye værksted på avlsgården.
Som elev hos os vil du – i samarbejde med vores fuldtidsmekaniker – få ansvar for at vedligeholde og reparere alle vores egne maskiner og tekniske anlæg, så de altid er i topform til brug i vores landbrugs- og skovdrift.
Bregentved er en af Danmarks største land- og skovbrugsvirksomheder. Vi driver omfattende planteavl, skovbrug og griseproduktion – med fokus på bæredygtighed og langsigtet produktion. Vores maskinpark og øvrige anlæg danner rygraden i produktionen, og vi investerer løbende i moderne teknologi og medarbejdernes udvikling.
Vi har netop opført et nyt, fuldtudstyret værksted, hvor du som elev bliver en vigtig del af hverdagen.Som landbrugsmaskinmekanikerelev hos os vil du bl.a.:
• Reparere og vedligeholde vores egne maskiner og anlæg – herunder:
o Traktorer: primært John Deere
o Mejetærskere: Claas Lexion 8800 TT
o Jordbehandlings- og sprøjteudstyr: primært Horsch
o Entreprenørmaskiner ("gule maskiner"): Volvo og Hydrema
o Over 30 biler af forskellige mærker
• Diagnosticere fejl på mekaniske, hydrauliske og elektriske systemer
• Udføre smedearbejde og mindre konstruktioner
• Foretage serviceeftersyn, montere nye komponenter og sikre, at maskinerne er driftssikre og klar til sæsonerne
• I samarbejde med chefmekaniker og maskinførere bidrage til at optimere driften og forebygge nedbrud
• Hjælpe med at udvikle og vedligeholde gode rutiner for sikkerhed, orden og kvalitet på værkstedet
• I travle perioder vil du – hvis interessen er der – få mulighed for selv at køre maskinerne i markenOm dig
Vi forestiller os, at du
• er i gang med (eller har gennemført) grundforløbet som landbrugsmaskinmekaniker på HEG i Aars
• er nysgerrig, motiveret og mødestabil
• har lyst til at lære og udvikle dine færdigheder inden for teknik, hydraulik, elektronik m.m.
• kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
• har interesse for landbrug, maskinteknik og drift.
Vi tilbyder
• En lærerig og alsidig elevplads i en af Danmarks største og mest moderne landbrugsvirksomheder
• Arbejde i et splinternyt værksted med topmoderne faciliteter og et stærkt kollegialt fællesskab
• Dagligt samarbejde med 10–20 kolleger, der har base på avlsgården
• Mulighed for at følge hele processen – fra fejlfinding til færdigrepareret maskine
• Bred erfaring med både mekanisk, hydraulisk og elektrisk arbejde
• En arbejdsplads med mange elever fordelt på vores afdelinger: landbrug, skovbrug, jagtvæsen og griseproduktion
• Mulighed for at bo på vores elevgang sammen med andre unge i praktik.Du bliver en del af Bregentved Gruppen - en anerkendt familieejet koncern beliggende i smukke omgivelser, hvor faglig stolthed er i højsædet og godt samarbejde en naturlighed. Vi har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Alle gør deres bedste for at understøtte forretningen.
Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål?
Så kontakt os for at høre mere. Ring til inspektør Lars Erik Nielsen +45 4045 0938 eller chefmekaniker Morten Hansen +45 9189 4706.Ansøgning og CV sendes til len@bregentved.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Ansættelse sker efter aftale og gerne hurtigst muligt.
Læs mere om Bregentved på www.bregentved.dk -
Bliv Liftmekanikerlærling i GSV Greve
Vil du have en hverdag fyldt med spændende udfordringer, dygtige kolleger og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? Så er det måske dig, vi søger som vores nye liftmekanikerlærling på vores værksted i Greve!
Fejlfinding, reparationer og årskontrol
Når materiel kommer ind efter at have været lejet ud, vil du sammen med en lærlingeansvarlig sørge for, at vores materiel bliver serviceret, får lavet årskontrol og evt. reparationer, så de er i perfekt stand til næste udlejning. Vi har mange forskellige maskiner igennem vores værksted, hvilket sikrer en stor alsidighed i opgaverne.Det betyder, at du vil lære at:
• Udføre årskontrol
• Fejlfinde, reparere & klarmelde maskiner
• Undersøge hvilke reservedele der skal bruges og bestille dem hos vores reservedelsassistenterI løbet af din uddannelse vil du blive mere selvstændig og til sidst i din uddannelse også få dine egne ansvarsområder – men du vil altid få støtte fra din lærlingeansvarlige.
Må vi byde dig indenfor på vores værksted? Vi leder efter en kollega, der har interesse for maskiner og teknik. Vi forventer derudover, at du:
• Er nysgerrig og lærevillig
• Er serviceminded og samarbejdsorienteretVi tilbyder desuden:
• Grundig oplæring og mulighed for både interne og eksterne kurser (udover din uddannelse)
• Et stærkt socialt fællesskab og gode kolleger
• Løn under uddannelsen og vi betaler dit kørekort, hvis du ikke har det i forvejenSynes du, at det lyder spændende? så ring og snak med Værkstedsdirektør Michael Christensen på tlf. 6040 6504 mandag til fredag eller søg stillingen nedenfor.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail eller personligt.
-
Kunne du tænker dig at arbejde med hydraulik, elektronik, motor og styringer samt eftersyn og service på værksted og on-site, så kunne Knebel Drilling A/S være noget for dig,
Her vil du få en række forskellige opgaver, både på egen hånd og med vores team af mekaniker.
Vi er den eneste danske producent af borerigge, vores rigge spænder med vægt fra 1,8 til over 40 ton.
Der udover laver vi en del specielle entreprenørmaskiner.
Der kan ses meget mere om dette, på vores hjemmeside www.knebeldrilling.dkVi kan tilbyde dig.
Afvekslende arbejdsopgaver, på en langt række forskellige maskine.
Hver fredag bliver der serveret rundstykker, der vil også være mulighed for massage.
I kantinen er der altid frisk frugt, til fri afbenyttelse.
Du vil få løn efter overenskomsten.
Vi forventer af dig.
Du er mødestabil og selvstændig, men kan også arbejde i team, kvalitets bevist og holder orden
Hvis dette lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte servicechef
Bjørn Hjelmeborn
40147422
bh@knebeldrilling.dk -
Drømmer du om at blive en Maskin-ninja? Bliv lærling hos os!
Er du en haj til maskiner, og vil du gerne være med til at redde verden – eller i hvert fald holde den kørende? Så er du måske vores nye lærling!
Hvad du kommer til at lave:
* Du kommer til at være med til at skrue på alt fra racerbiler og rumskibe til jordbærmaskiner og ubåde (okay, måske ikke lige det hele, men du får lov til at arbejde med fede maskiner!).
* Du lærer at være en ægte maskindoktor og fikse alt, der går i stykker.
* Du får mulighed for at dykke ned i alt fra hydraulik og elektronik til mekanik – og blive en sand ekspert.
* Du kommer til at arbejde sammen med nogle seje mekanikere, der er klar til at dele deres viden og tricks.Hvad vi tilbyder:
* En vildt spændende og udfordrende uddannelse, hvor du aldrig kommer til at kede dig.
* Et fedt team af kollegaer, der er klar til at grine og hjælpe dig.
* Mulighed for at udvikle dig til en ægte maskin-superhelt.
* En løn, der er til at leve med – og masser af gode oplevelser. (Selvfølgelig efter overenskomsten)Hvem er du?
* Du er en maskin-entusiast og elsker at skrue.
* Du er mødestabil og klar til at lære.
* Du er en teamplayer, der kan lide at arbejde sammen med andre – og måske endda lave lidt ballade (på den gode måde!).Klar til at erobre maskinverdenen?
Send din ansøgning og dit CV til \ Am@hcpmaskincenter.dk ellers ring til +45 93399610.Vi glæder os til at høre fra dig – og måske endda få dig med på holdet!
-
“Arbejdet er meget varieret, og jeg lærer virkelig meget. Vi har et fedt fællesskab og en god tone, og der er altid nogen, der hjælper eller støtter én, når der er brug for det”, Filip, lærling.
Brænder du for store maskiner, moderne teknologi og et job med masser af variation?
Så kan det være dig, vi leder efter!Hos PN Maskiner har vi altid haft fokus på lærlingeuddannelsen, og vi har typisk 3–5 lærlinge ad gangen. Netop nu søger vi yderligere to lærlinge til landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen med opstart efter aftale.
Om uddannelsen
I samarbejde med Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse (HEG) tilbyder vi dig en solid og fremtidssikret uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker. Du bliver en vigtig del af hverdagen på værkstedet og får praktisk erfaring med maskiner i den tunge klasse.Under uddannelsen kommer du bl.a. til at arbejde med:
• Service og vedligeholdelse
• Avanceret fejlfinding
• Reparation af moderne landbrugs- og entreprenørmaskiner
• Ny teknologi og elektroniske systemerDig som person
Vi forestiller os, at du:
• Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
• Er fleksibel og trives med skift mellem forskellige arbejdsopgaver
• Er serviceminded, samarbejdsorienteret og tager ansvar
• Er positiv, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
Erfaring er ikke et krav – interesse og motivation er det vigtigste.Om PN Maskiner
PN Maskiner er en familieejet virksomhed med mere end 90 års erfaring og ca. 40 medarbejdere. Vi arbejder med maskiner til:
• LANDBRUG • ENTREPRENØR • HAVE/PARK
Vi tilbyder komplette løsninger inden for salg, reservedele, butik og værksted. Virksomheden
har base i Troldkær mellem Vamdrup og Jels, samt et ekstra værksted i Jels.
Hos os får du:
• Dygtige og hjælpsomme kolleger
• Et stærkt fagligt miljø
• En aktiv personaleforening
• En læreplads med fokus på kvalitet og udviklingFremtiden starter her
Med en uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker er jobmulighederne mange. Du bliver nøglepersonen, der sikrer, at maskinerne er klar, når landbruget og entreprenørerne har brug for dem – og du bliver meget eftertragtet på arbejdsmarkedet.Kontakt
Vi læser ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder den rette – så send gerne din ansøgning allerede i dag til Anette.Vil du høre mere om verdens bedste uddannelse og dine muligheder hos PN Maskiner, så kontakt:
Værkførerassistent Anette Lassen
ala@pn-maskiner.dk
Tlf. 7355 2696Vi glæder os til at høre fra dig!
-
Lærling som liftmontør søges
VI HAR TRAVLT OG SØGER EN LÆRLING TIL LIFTBRANCHEN
Vi søger en energisk og positiv person, som kunne tænke sig at være en del af Ahern Denmark ApS i Vejle.Vi er en virksomhed beliggende i Vejle med 14 medarbejdere, hvoraf de 7 er udekørende montører og 1 på værkstedet.
Du vil blive tilknyttet en fast servicemontør, som har ansvaret for dig. Det vil være ham du hovedsageligt skal følge, men der er også mulighed for at komme med de andre montører samt at være på værkstedet.
Vi sælger Snorkel Lifte, som vi også laver service på. Herudover servicerer vi andre slags lifte og maskiner.
Vi betjener kunder i hele landet.
Vi bruger MS Office 365 og MS Business Central, som du vil blive grundigt introduceret til.Du er firmaets ansigt udadtil, når du er hos kunderne, så det er vigtigt at du har et godt humør samt et positivt sind.
DERFOR SKAL DU ARBEJDE HOS OS
Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job. Du bliver en del af et stærkt brand og et godt team, som arbejder professionelt, har hjertet med og plads til et godt grin.Vi har fokus på kvaliteten, det gode arbejdsmiljø og din udvikling i rollen.
Har du lyst til at blive en del af Ahern Denmark ApS? Så send en ansøgning og dit CV til vores servicechef Henrik Damsgaard på henrik.damsgaard@aherndenmark.dk eller kontakt ham på +45 23 83 85 96.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Motiveres du af at gøre en forskel for andre, og har du lyst til at være en del af noget større? Så har du fra september 2026 en spændende mulighed for at være med til at drive og udvikle Rebild Kommune som et godt sted at leve, bo og besøge. Vi er netop nu på udkig efter tre motiverede elever, der drømmer om en alsidig uddannelse med speciale i offentlig administration.
Kontoruddannelsen i Rebild Kommune
Som elev i Rebild Kommune bliver du en del af et attraktivt arbejdsfællesskab med både faglige og personlige udviklingsmuligheder. Uddannelsen kombinerer teori og praksis. Du vil derfor opleve tæt sammenhæng mellem de opgaver, du løser på kontoret og i samspil med dine mange samarbejdspartnere, og den viden du får under de skoleophold, der er indlagt i uddannelsen. Elevtiden hos os tilrettelægges, så du arbejder i to forskellige afdelinger ét år ad gangen. Uddannelsen giver derved både bredde og dybde. Du vil i begge afdelinger få en god onboarding med en gradvis introduktion til nye opgaver og, når du er klar til det, plads til at arbejde selvstændigt.
Vi lægger vægt på at skabe et godt læringsmiljø. Vi er derfor særligt stolte af at vi tidligere er kåret som årets praktiksted. Kommunen har et stærkt elevfællesskab og en velkørende elevklub for alle vores administrative elever. Omdrejningspunktet her er det faglige og sociale fællesskab, bl.a. med et stærkt blik for de mange spændende jobmuligheder uddannelsen giver. Som et led i uddannelsen deltager du sammen med andre elever fra området i studieture til Bruxelles og København. Alle elever får tilknyttet en elevvejleder, der følger den faglige og personlige udvikling gennem hele forløbet.Om dig og dine kompetencer
Vi er på udkig efter dig, der både er motiveret og nysgerrig på arbejdet i en stor kompleks organisation, hvor vi arbejder med borgere i alle livets faser. Vi forventer, at du er interesseret i at udvikle dig fagligt og personligt, er ansvarsfuld og gerne tager initiativ.
Derudover har du- En gymnasial uddannelse i form af HHX, EUX eller HTX, STX eller HF suppleret med et 5-ugers EUS5-forløb fra handelsskolen, eller HG2 (kontorlinjen).
- Flair og interesse for digitale løsninger, herunder Officepakken.
- Lyst til at samarbejde. Du vil få en stor kontaktflade med kolleger og/eller borgere – alt afhængig af, hvilke afdelinger du især knyttes til.
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
En spændende og varieret kontoruddannelse, hvor der både er blik for din trivsel og personlige udvikling. Som elev i kommunen kan du komme til arbejde med mange forskellige opgaver – f.eks. indenfor
- sekretariat og administration
- HR
- økonomi
- borgerbetjening
- sagsbehandling og myndighedsopgaver
- kommunikation og formidling
Du vil også kunne blive en del af større projekter og processer på tværs af organisationen. Med ca. 2.000 medarbejdere får du et bredt indblik i mange sider af kommunens arbejde. Hverdagen er varieret – og bestemt ikke kedelig. Og med det følger der også et ansvar for egne opgaver.
Når du som elev har lyst til at prøve nyt og tænke i nye processer, giver vi plads til det!
Du får løn og pension under hele uddannelsen efter gældende overenskomst.
Selvom vi ikke kan garantere et job hos os, er det et faktum, at mange af vores elever er blevet her efter at have afsluttet uddannelsen. Efter endt elevtid kan der, afhængigt af de muligheder der måtte opstå, være chance for videre karriere i kommunen.Lokationer
Arbejdsstedet kan være på følgende lokationer, og du kan forvente at arbejde på flere lokationer undervejs i din uddannelse:
- Rebild Kommune, Hobrovej 110, 9530 Støvring.
- Nørager Administrationsbygning, Jernbanegade 9 9610 Nørager
- CPO Sekretariatet, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring
- Sundhedshuset, Rådyret 1, 9530 Støvring
- Rebild Porten, Rebildvej 25A, 9520 Skørping
Der vil yderligere være skoleophold på i alt 16 uger og studietur til Bruxelles og København.Vil du vide mere?
Lyder uddannelsen som noget for dig? Eller har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe eller sende en ansøgning.
Du kan høre mere om nuværende elevers erfaringer her: Administrativ elev | Rebild Kommune, eller du kan kontakte- Uddannelsesansvarlig: Inge Stougård Jensen på telefon 20 90 57 35
- Kontorelev: Natalie Marie Sørensen på telefon 99 88 83 83
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag den 25. marts 2026. Medsend dit eksamensbevis eller seneste karakterudskrift, hvis du endnu ikke har afsluttet din eksamen. Du er også velkommen til at vedhæfte eventuelle anbefalinger.
Vi afholder samtaler den 7. april 2026. Samtalerne består af to dele. Først en samtale med ansættelsesudvalget, derefter møder du to nuværende kontorelever, som fortæller om hverdagen som elev i Rebild Kommune.
Du starter hos os 1. september 2026.Åbent hus for kommende kontorelever
Overvejer du en kontorelevuddannelse med start 1. september 2026?
Så har du mulighed for at høre mere, når Rebild Kommune inviterer til åbent hus.
Til åbent hus får du et unikt og ærligt indblik i hverdagen som kontorelev i Rebild Kommune. Du møder nuværende elever, som fortæller om deres erfaringer, opgaver og elevfællesskabet. Du får også et bedre billede af, hvilke muligheder en elevuddannelse i en kommune åbner for – både fagligt og karrieremæssigt.
Der vil være sjove konkurrencer og mulighed for rundvisning på Rådhuset.
Til åbent hus kan du møde den uddannelsesansvarlige, nuværende kontorelever og elevvejleder. De fortæller om- Hvordan det er at være kontorelev i en kommune
- Hvilke opgaver og fagområder du kommer i berøring med
- Elevfællesskabet og det sociale miljø
- Skoleophold og uddannelsens opbygning
Tid og sted
- Rebild Kommune: 19. marts kl. 16.00–17.30
Rådhuset i Støvring, Hobrovej 110, 9530 Støvring
Du er velkommen, både hvis du er nysgerrig og hvis du allerede har søgt.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
Kontakt vores Virksomhedscenter
Kontakt Mette Louise, hvis du har spørgsmål til vores virksomhedscenter