Forretningsplan for Skoleoplæringscenter Aars
Lokaleforhold og geografisk beliggenhed:
Skoleoplæringscenter Aars er beliggende på HEG, Ø. Boulevard 10, 9600 Aars
Skolen har indrettet oplæringsværksteder til entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen på selvstændig adresse, Nordvestvej 3, 9600 Aars.
Der er indrettet oplæringsværksteder til ernæringsassistent, salgsassistent, smede- og tømreruddannelsen på Ø. Boulevard 10, 9600 Aars med
værksteder og anlæg inklusive maskiner og nødvendigt tilbehør. HEG har i flere år gennemført skoleoplæring og har et yderst velfungerende uddannelsesmiljø, som er fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt.
Alle værksteder er indrettet med udstyr nødvendigt for uddannelsernes fulde gennemførelse.
Undervisningsplan
I skoleoplæringsværkstederne planlægger skoleoplæringsinstruktøren oplæringen for den enkelte lærling. Oplæringsmålene dokumenteres løbende sammen med skoleoplæringsinstruktører uanset om de opfyldes på oplæringsværkstederne, i VFO eller delaftaler. Det betyder, at skoleoplæringsinstruktørerne har en fast løbende kontakt med de virksomheder, hvor lærlinge er i VFO eller delaftale.
Plan for lærepladsopsøgning og formidling
Virksomhedscentret fungerer som én indgang for virksomhederne, hvor virksomhedskonsulenternes opgave er at:
- Deltage i informationsmøder med grundforløbselever, med fokus på faglig og geografisk mobilitet, samt udvikling af arbejdsmarkedskompetencer.
- Opsøge, udvikle og fastholde eksisterende og nye lærepladser
- Planlægge det opsøgende arbejde overfor virksomhederne
- Være opdateret på regler, retningslinjer og muligheder indenfor lærepladsområdet.
- Deltage i projekter eller andre udviklingsaktiviteter omkring det lærepladsopsøgende arbejde.
Oprette flest mulige lærepladser
- Virksomhedskonsulenterne arbejder med at kontakte virksomheder, med særlig fokus på ikke godkendte virksomheder og virksomheder, der ikke bruger deres godkendelse.
- Virksomhederne kontaktes specifikt i.f.t. at optimere uddannelsesplanlægningen, således at virksomheden har flest mulige igangværende lærlinge i.f.t antallet af godkendelser, dette sker bl.a. gennem delaftaler, med SKO elever som vikarer for ordinært ansatte lærlinge, der er på skoleophold.
- Virksomhedskonsulenterne informerer, vejleder og hjælper virksomhederne via deres opsøgende arbejde, netværksmøder og informationskampagner
- Alle lærepladsopsøgende aktiviteter registreres på lærepladsen.dk, således at såvel det interne samarbejde mellem virksomhedskonsulenter styrkes, men i høj grad også i forhold til det eksterne samarbejde med andre skoler og virksomhedscentre.
Lokal målgruppe, lærlinge og lokalt arbejdsmarked
De forskellige uddannelser har forskellige geografiske dækningsområder, fra kommune, region og landsdækkende uddannelser:
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen er landsdækkende, skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, i en meget konjunktur følsom branche.
Ernæringsassistentuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt. Mariagerfjord og Aalborg kommuner.
Smede- og tømreruddannelserne dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og dele af Aalborg og Viborg kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien i en meget konjunkturfølsom branche, som har aldrende arbejdsstyrke.
Detailhandelsuddannelsen med specialer dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien for de unge som søger ind på uddannelsen.
Handelsuddannelsen med specialer dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien for de unge som søger ind på uddannelsen.
Kontoruddannelsen med specialer dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien for de unge som søger ind på uddannelsen.
Økonomistyring og regnskabsmodel
Virksomhedscenter HEG har sit eget budget og regnskab som selvstændigt ansvarsområde. Økonomistyringen følger skolens vedtægter, forretningsorden og Regnskabsinstruksens standardforretningsgange, herunder adskillelse af registrering, godkendelse, bogføring og betaling.
Ansvarsområdet er en del af regnskabsinstruksen. Bogføring og økonomistyring varetages af skolens løn- og bogholderifunktioner. Økonomidata behandles i Navision Stat og Aqoola FakturaFlow, mens udbetalinger sker via SLS. Forbrugsrapportering sker dagligt i Ledelsesinformationssystemet, og månedlige regnskaber foreligger senest den 10. i den efterfølgende måned.
Uddannelseschefen for den enkelte uddannelsesafdeling har det daglige økonomiske ansvar og bemyndiges til at disponere og godkende økonomiske dispositioner inden for det af bestyrelsen godkendte budget og indenfor de fastlagte mål, strategier og handlingsplaner for året.
Uddannelseschefen udarbejder oplæg til budget på baggrund af de godkendte handlingsplaner.
For regnskab og revision gælder følgende – jfr, vedtægterne:
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17. Institutionens regnskabsår er finansåret.
Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne revisor.
Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.
Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
For økonomistyring, tegningsret og disponering gælder følgende – jfr. forretningsorden:
6. Bestyrelsens arbejde med organisation og økonomistyring
Administration, kontroller mv.
Administrationens tilrettelæggelse, herunder regnskabsfunktion, it-funktion og intern kontrol fremgår i al væsentlighed af regnskabsinstruksen, som forelægges bestyrelsen til godkendelse, når der er væsentlige ændringer.
Planer, budget og regnskabsrapportering
Skolens årlige indsatsområder og investeringer fastlægges i Væsentlige hensigter, som godkendes af bestyrelsen i oktober. Det kommende års budget, baseret på disse hensigter og aktivitetsforventninger, godkendes på bestyrelsesmødet før kalenderårets start og omfatter drift, anlæg og udstyrsinvesteringer.
Der udarbejdes normalt to reviderede budgetter årligt med realiserede tal og justeringer, som godkendes af bestyrelsen før sommerferien og ved strategidagen. Ledelsen redegør for væsentlige afvigelser.
Den daglige ledelse informerer løbende bestyrelsen om økonomiske forhold. Årsrapporten, udarbejdet af ledelsen og gennemgået af intern revisor, indeholder evalueringer, uddannelsesresultater samt oplysninger om økonomi og finansiering. Rapporten godkendes på det ordinære bestyrelsesmøde i marts.
Årsrapporten underskrives af bestyrelsen, skolens direktør og de interne revisorer.
Skolens direktør foranlediger årsrapporten indsendt rettidigt til Undervisningsministeriet.
Kvalitetsmål inden for skoleoplærings-området
I samarbejde med bestyrelsen udstikker ledelsen på HEG hvert år de overordnede mål, som skal opnås inden for skoleoplærings-området. Dette bliver gjort på baggrund af de retningslinjer, som skoleoplæringscenterudvalget angiver samt anbefalinger fra samarbejdsskolerne, der bl.a. afvikler skoleundervisningen på hovedforløbet og sender skoleoplæringselever til virksomhedscentret. Herved sikres bl.a., at de kompetencer, som eleverne tilegner sig i skoleoplæringen, er på højde med de kompetencer, som eleverne ville have opnået i et ordinært oplæringsforløb.
Evaluering af oplæringsundervisningen
Skoleoplæringseleverne evaluerer dagligt deres arbejdsopgaver i deres personlige arbejdsportfolio. Dette sker i dialog med skoleoplæringsinstruktørerne, således at indholdet af oplæringsopgaverne løbende tilpasses i.f.t. den enkelte elevs forudsætninger for at opnå oplæringsmålet.
Skoleoplæringsinstruktørerne indgår i et team, hvor kvaliteten af den daglige undervisning løbende evalueres. Målet er at sikre fagligt bæredygtige læringsmiljøer med høj kvalitet. Kompetenceudvikling af skoleoplæringsinstruktørerne er et vigtigt element i denne udvikling.
Kvalitet og målstyring i det lærepladsopsøgende arbejde
På baggrund af løbende dataindsamling på det lærepladsopsøgende arbejde drøfter den enkelte uddannelseschef resultaterne af dette arbejde med den enkelte uddannelses lokale uddannelsesudvalg, skoleoplæringsscenterudvalget, samarbejdsskolerne samt virksomhedskonsulenterne i virksomhedscentret. Skolens bestyrelse følger gennem sit virke med i skolens samlede kvalitetsarbejde, herunder også skoleoplæringen.
Elevtilfredshedsundersøgelsen
Hvert efterår afvikler skolen elevtilfredshedsundersøgelse (ETU), hvor skoleoplæringseleverne svarer på deres generelle trivsel, herunder hvordan de oplever organiseringen af deres skoleoplæringsforløb, underviserne på deres skoleophold, skoleoplæringsinstruktørerne, undervisningen/oplæringen, det sociale og fysiske miljø samt udstyr og materialer.
På baggrund af besvarelserne i ETU udarbejdes der i samarbejde mellem hovedforløbseleverne, afdelingens kvalitetsrepræsentant og uddannelseschefen en konkret handlingsplan. Her drøftes der desuden specifikt den feedback der modtages fra skoleoplæringseleverne, og hvor vidt der er et behov for tiltag på området.
Handlingsplanen fokuserer på de områder som skal forbedres eller vedligeholdes. Normalt gælder handlingsplanerne for et år ad gangen, men nogle områder kræver en længerevarende indsats.