Se listen over de forskellige ledige lærepladser
HEG Virksomhedscenter får løbende stillingsopslag fra virksomheder. Hold dig opdateret med de nyeste lærepladser herunder.
-
Park og Vej søger en elev på værkstedet.
Som elev på værkstedet vil du komme til at arbejde med drift og vedligehold af
lastbiler, traktorer og entreprenørmaskiner, småmaskiner samt forefaldende arbejde.
Driftssektionen råder over en lang række varebiler, lastbiler, traktorer og
specialmaskiner til brug for vejområdet og indenfor det grønne område.Vi forventer, at du:
Har gennemført grundforløbet.
- Er et ordensmenneske og godt kan lide forandringer og ny teknologi
- Besidder almene It-færdigheder
- Er god til at samarbejde om arbejdsopgaven.
- Er fleksibel og stabil
- Har et positiv sind og er serviceminded i en travl hverdag, hvor dagens opgaver
hurtig kan ændre sig, og interesse for faget
- Du er loyal, ansvarsbevidst og har et godt humør
- Du befinder dig godt i en uformel organisation
- Har kørekort til minimum kategori B – hvis du er under 18 år, skal kortet
erhverves når du fylder 18 år.
Kort om Park og Vej
Park & Vej driver og vedligeholder Hjørring Kommunes vejnet, cykelstier og
gangarealer samt parker og grønne områder. Desuden sælger Materielgården
entreprenørydelser til andre af kommunens institutioner. Når vi er flest, beskæftiger vi
ca. 110 medarbejdere, som er fordelt på 5 teams.Samarbejdet tager udgangspunkt i vores tre bærende værdier:
Tillid
Dialog
ArbejdsglædeTillid, Dialog og Arbejdsglæde
De tre værdier er vores fælles fundament. De afspejler, hvor vi gerne vil hen. De
beskriver, hvordan vi sammen stræber efter at skabe en god arbejdsplads, og hvordan
vi hjælper hinanden til et stadigt bedre arbejdsliv.
Samarbejdet skal foregå i forståelse for, at arbejdet skal udføres bedst muligt under de
betingelser, der fastlægges af de politiske beslutninger og arbejdets organisering.Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder
Henrik Lykkegaard Jensen på tlf.: 4193 7678.Ansøgningsfrist den 14. maj 2025.
Samtaler i uge 22.
Ansættelse den 1. juli 2025 eller efter aftale.Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du
bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.Stillingsbetegnelse:
Entreprenørmaskinmekaniker elev
Ansøgningsfrist: 14. maj 2025
Ansættelsessted:Hjørring Kommune
Park og Vej
Vester Hedevej 251
9800 Hjørring -
Vittrup Multiværksted tæt på Brørup i Vejen kommune søger:
Vi er et værksted ude på landet – udenfor Brørup, med en blandet kundegruppe.Opgaverne er reparationer af traktorer, mejetærsker, landbrugsmaskiner ol.
Her er en uformel stemning og et højt tempo, men samtidig tid til nogle gode grin og kaffepauser.Vi lægger vægt på at du har/er:
• Over 18 år
• Har bestået grundforløbet
• Engageret og har stor interesse for faget
• Pligtopfyldende og selvstændig
• At du kommer til tiden
• Har godt humør og kan tåle noget røg
• Kan tale med kunderne
• Gerne fra lokalområdet (dog ikke et krav)Tiltrædelse snarest muligt.
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning til: info@vittrupmulti.dkVittrup Multiværksted v/Peter Juhl
Østerlundvej 2
6650 BrørupKontaktperson:
Peter Juhl
tlf. 7538 8138 / 2015 3438 -
Himmerlandskød er en dansk, familieejet fødevarevirksomhed med eget slagteri, opskæring og forædling af dansk okse- og kalvekød.
Fordelt på to lokationer i Himmerland, i henholdsvis Aalestrup og Farsø, beskæftiger vi +240 medarbejdere.
Til vores salgsteam søger vi lige nu en salgselev med forventet jobstart snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Himmerlandskøds salgsafdeling er placeret på vores nye hovedkontor i Aalestrup og består af et team på 7 medarbejdere, hvor der er et meget uformelt og kollegialt arbejdsmiljø.
Jobbet som salgselev:
Som salgselev hos Himmerlandskød får du en spændende og varieret hverdag med fokus på personlig og faglig udvikling. Dine opgaver vil centrere sig omkring B2B-salg, herunder:
- Support til øvrige sælgere
- Kundeservice
- Ordrebehandling
- Opsøgende salg
- Logistikhåndtering
- Koordinering mellem produktion og salg
- Kundebesøg og messedeltagelse
- På sigt vedligeholdelse af egen kundegruppe, både nationalt og internationalt
Der er tale om en 2-årig elevstilling, der skifter mellem skoleophold og praktik med fast arbejdssted i Aalestrup. Her vil du få rig mulighed for at tilegne dig viden indenfor et spændende fødevareområde, hvor vi arbejder med kunder i alle segmenter – herunder detail, foodservice og industri.
Som salgselev vil du først og fremmest gennemgå en grundig oplæring i vores produkter samt de processer og procedurer, der indgår i den daglige drift.
Der vil være fokus på at lære vores ordre- og produktionssystemer at kende, håndtering af logistik samt andre ad hoc-opgaver. Målet er at give dig et solidt fundament, så du på sigt kan forme og strukturere din egen hverdag.
I takt med din udvikling – som du i høj grad selv er med til at præge – vil du gradvist overtage en række kunder af forskellig karakter, både nationalt og internationalt. Derudover vil du få mulighed for selv at opsøge og opbygge din egen kundeportefølje.
Vi ser gerne, at:
- Du har færdiggjort HHX, EUX, HTX, STX eller lignende uddannelse
- Du brænder for at skabe salg gennem stærke relationer
- Du motiveres af at skabe resultater
- Du har flair og interesse for IT
- Du er nysgerrig og proaktiv omkring dine opgaver
- Du har gode samarbejdsevner, og fleksibilitet er en helt naturlig del af dig
- Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau
Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte salgschef Mathias Høgh på tlf. 23 74 20 25.
Du bedes sende din ansøgning til: job@himmerlandskoed.dk.
Ansøgningsfrist er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Samtaler vil blive afholdt løbende.
-
Bliv salgselev i en produktionsvirksomhed, som tør give dig ansvar!
Er salg, rådgivning og kundekontakt lige dig? Så har du muligheden for at dygtiggøre dig i en mindre salgsorganisation, hvor du ikke forsvinder i mængden.
I Multi-Tek producerer og sælger vi ståldøre, -porte og -vinduer til byggebranchen. Vi er 70 ansatte med base i Randers, hvorfra vi producerer og sælger vores produkter til primært det danske marked.
Hvis du har motivation, evner og en stærk vilje, har vi en spændende elevplads i en branche med fart på.
Vi tilbyder dig en uddannelse med oplæring i de grundlæggende funktioner i en salgsafdeling, hvor du hurtigt kan få ansvar - hvis du selv rækker ud. Du bliver del af et salgsteam, hvor kunderne og et godt internt samarbejde altid er i fokus, og vi lover dig en udfordrende, alsidig og lærerig hverdag.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
· Daglig kundekontakt og -service, hvor fokus er på professionel rådgivning
· Udarbejdelse af tilbud og ordrer, herunder beregninger
· Support til kunder og øvrige sælgere (vi hjælper hinanden)
· Samarbejde og koordinering med den øvrige organisation om de enkelte kundeordrer
· Planlægning og udførsel af opfølgende og opsøgende salg pr. telefon
Personlighed spiller en stor rolle i vores valg af ny elev, og vi kigger bl.a. på hvordan du vil passe ind i vores salgsafdeling. Afdelingen består p.t. af 3 interne sælgere og 1 salgselev på kontoret i Randers samt 2 kørende sælgere på Sjælland. Du vil, som udgangspunkt få plads i internt salg, men muligheden for at arbejde med kørende salg på sigt er også en mulighed. Det vil også være mulighed for at arbejde med andre områder inden for salg/marketing – det afhænger 100% af dig!
Vores ønsker til dig:
· Du er åben og imødekommende
· Du ønsker at blive dygtigere hver dag – og gør selv en aktiv indsats
· Du finder en naturlig glæde i at rådgive og servicere kunder
· Du kommunikerer ubesværet på dansk, både mundtligt og skriftligt
· Du er ansvarsbevidst og stabil
Har du lyst til at blive en del af holdet i Multi-Tek, og hjælpe os til at blive endnu bedre – så send en ansøgning og CV, incl. eksamensbevis til chr@multitek.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så send en mail til ovenstående mail eller kontakt Claus Rasmussen på tlf. 2322 8022.
Multi-Tek A/S
Holger Danskes Vej 17
8960 Randers SØ
www.multitek.dkTiltrædelse efter aftale.
-
Kontorelev til montageafdelingen i en spændende og specialiseret branche
Er du nysgerrig på en hverdag, hvor stål, struktur og samarbejde går hånd i hånd? Har du lyst til at få en solid kontoruddannelse i en branche, der skiller sig ud – og hvor du hurtigt vil få ansvar og indflydelse?
Så er du måske vores nye kontorelev i montageafdelingen!
Hvad går jobbet ud på?
Som kontorelev hos DS Stålkonstruktion A/S bliver du en vigtig del af vores montageafdeling, der arbejder med stålkonstruktioner og logistik – og som hver dag understøtter både interne teams og eksterne samarbejdspartnere. Du får en varieret hverdag, hvor du fra start vil arbejde med:
- Indtastning og behandling af ordrer
- Kundekontakt – både internt (montører, montagekoordinatorer, m.fl.) og eksternt (leverandører og kunder)
- Booking af transport og overnatning for vores montører
- Strukturering og opdatering af personaledata og kompetencestyring
- Administrative rutineopgaver – f.eks. anmeldelse til svenske, tyske og norske myndigheder
- Diverse ad hoc-opgaver i en afdeling, hvor ingen dag er helt som den forrige
Derudover er der mulighed for, at du – alt efter dine kompetencer og ambitioner – kan blive inddraget i flere administrative og koordinerende opgaver. Vi er i gang med en spændende udvikling i afdelingen, og du vil få rig mulighed for at sætte dit præg og udvikle dig i takt med os.
Hvem er du?
Du trives i et miljø, hvor der er fart på – og hvor vi hjælper hinanden for at få opgaverne løst. Du er grundig, nysgerrig og tør stille spørgsmål. Du har en naturlig interesse for struktur og koordinering – og du kan begå dig i både tale og skrift.
Vi forventer, at du:
- Er klar til hovedforløbet på kontoruddannelsen med specialet “Administration”
- Har gennemført dine grundforløb (EUX, HG eller tilsvarende – alternativt opfylder du adgangskravene for en elevstilling på anden vis)
- Er stærk i dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt. Kendskab til andre sprog (f.eks. tysk, svensk, norsk eller polsk) – er en klar fordel, men ikke et krav
- Er vant til at bruge IT og har mod på at lære vores systemer at kende
Hvorfor skal du vælge os?
Du får en elevplads med fagligt ansvar fra dag ét. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både funktionærer og timelønnede – og bliver en del af en virksomhed, hvor tonen er uformel, men opgaverne tages alvorligt.
Vi tilbyder:
- Et spændende uddannelsesforløb i en branche, hvor du vil lære noget nyt hver dag
- Gode kolleger og en afdeling med højt engagement
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- En virksomhed i vækst – med blik for både trivsel og fremtid
Praktisk info
- Stillingen er en 2-årig elevstilling med tiltrædelse august 2025
- Din daglige gang vil være på DS Industrivej, 9500 Hobro
- Løn og vilkår følger overenskomst og gældende satser
Er du klar til at blive en del af en afdeling i bevægelse – og lære noget, du ikke lærer alle steder?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi gennemgår og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nana Teymourian, HR-Koordinator på +45 60291292.
Søg stillingen
Kontakt vores Virksomhedscenter

Kontakt Mette Louise, hvis du har spørgsmål til vores virksomhedscenter