Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Gennem kurset får deltageren indgående kendskab til forskellige typer proportional ventiler, både med åben og lukket center. Derunder også flowdelingsventiler sammenkoblet med traditionelle ventiler.
Deltageren vil efter kurset kunne indregulere og teste effektregulerede hydraulikpumper.
Der vil blive testet og justeret sikkerhedsventiler til mobile systemer. På kurset vil deltageren teste og indregulere højtryksbremseventiler med flere bremsekredse og akkumulatorer.
Der arbejdes med prioritetsventiler til styring, bremser, lavtryks- og arbejdshydraulik. Deltageren vil også få kendskab til forskellige styreventiler, samt metoder for afprøvning samt justering.
Undervisningen er fordelt skiftevis som teoriundervisning i klasselokalet, samt gruppearbejde med praktiske opgaver i hydraulikværkstedet hvor der laves forsøg med de forskellige komponenter på testbænkene.