Hvorfor skiftede Tina på 29 år, pludselig karriere?
For Tina var et karriereskifte nødvendigt for at familien kunne hænge sammen. Rammerne inden for hendes tidligere arbejde passede ikke med hendes drøm for familien og derfor var et karriereskifte nødvendigt. Vi hjælper Tina med at klæde hende på til en ny karriere - og vi kan gøre det samme for dig.
Læs mere om Tinas overvejelser, oplevelser og ønsker - måske kan du finde inspiration?
Interview med Tina, businesselev, 29 år og alene med to børn
DU VAR JO GODT I GANG MED DIN KARRIERE i MATAS, SÅ HVORFOR SADLE OM?
Jeg er uddannet salgsassistent i Matas og var til sidst ansat som souschef i Matas i Viborg Sct. Mathias centret, hvor jeg var rigtig glad for at være. Jeg kørte desværre galt og fik et piskesmæld. Derfor måtte jeg sadle om og finde noget, der var bedre for min nakke. Arbejdstiderne i butik har længe været et kæmpe puslespil for mig, da jeg er alene med mine drenge og gerne selv vil kunne bringe og hente dem.
HVORFOR VALGTE DU SÅ LIGE KONTORUDDANNELSEN?
Da jeg tidligere gik på HG for 8 år siden, elskede jeg at lave de opgaver, der havde med økonomi at gøre og jeg er ret talstærk. Derfor var nærliggende for mig at finde en elevplads på et kontor, men da der er sket meget nyt siden jeg gik her sidst, så valgte jeg at starte igen for at have bedre muligheder for at finde en elevplads.
HVORDAN VAR DET AT KOMME TILBAGE TIL SKOLEBÆNKEN?
Der er en masse jeg har fået genopfrisket og så er der meget jeg kan relatere til fra arbejdsmarkedet, så det har været rart at komme tilbage og blive klogere på kontorfaget. Jeg glæder mig til studieåret, da det er noget jeg ikke før har studeret og det giver mig bedre mulighed for at efteruddanne mig senere. Jeg var selv meget bekymret for at skulle gå i en klasse med meget unge elever, men jeg er positivt overrasket, da der er plads til alle. F.eks. har de bedre erfaring med det tekniske, hvor de hjælper mig og jeg har længere livserfaring. Så vi påvirker hinanden meget positivt synes jeg.
HVORDAN VIL DU GERNE BRUGE UDDANNELSEN EFTERFØLGENDE?
Jeg vil gerne bruge den til at blive økonomielev eller revisortrainee.