Det korte svar? Det er ret nice.
Det lidt længere? Du bliver en del af noget større. Uanset om du går på HHX, HTX, EUD eller EUX, lander du midt i et fællesskab, hvor det faglige og sociale spiller sammen, og hvor der er plads til både grin, spørgsmål og store ambitioner.
Plads til dig. Og alt det, du er.
Her er det okay at være i tvivl. At være nørdet. At være på vej. Og du får lov til det hele – på din måde.
Det hele sker i moderne rammer, hvor man føler sig hjemme. Aars er også hjem for vores populære skolehjem. Her bor over 300 unge fra hele landet. Det gør skolen levende døgnet rundt – med fællesspisning, hyggerum, træning og plads til både hængetid og hjernegymnastik.
Du får undervisere, der hepper på dig, og en skole, der tager dig og dine drømme seriøst. Uanset om du så vil være murer, finansøkonom, gastronom eller stadig er på udkig efter svaret.
På HEG handler det ikke om at vælge rigitigt fra start. Det handler om at vælge noget – og så finde ud af, hvad det kan blive til. Du får lov til at teste, tænke, tage omveje og tage fart. Og vi står lige ved siden af.
Er du ordblind, eller har du brug for ekstra støtte? Vi har dygtige undervisere, læse- og skriveteknologi, kompetente vejledere og et fællesskab, hvor der er plads til alle.
HEG i Aars. Vi er klar, når du er.