Lokaleforhold og geografisk beliggenhed:
Oplæringscenter Aars er beliggende på Erhvervsskolerne Aars, Ø. Boulevard 10, 9600 Aars
Skolen har indrettet oplæringsværksteder til entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, handelsassistentuddannelsen samt smedeuddannelsen på selvstændig adresse, Industrivej 52, 9600 Aars.
Der er indrettet oplæringsværksteder til ernæringsassistent- og salgsassistent uddannelsen på Ø. Boulevard 10 9600 Aars.
Værksteder og anlæg inklusive maskiner og nødvendigt tilbehør Erhvervsskolerne Aars har i flere år gennemført skoleoplæring og har et yderst velfungerende uddannelsesmiljø, som er fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt.
Alle værksteder indrettes med relevant udstyr så de lever op til virksomhedernes godkendelseskrav, hvilket bekræftes af, at skolen også er godkendt til ordinære lærlinge.
Undervisningsplan
I skoleoplæringsværkstederne planlægger skoleoplæringsinstruktøren oplæringen for den enkelte lærling. Oplæringsmålene dokumenteres i lærepladsen.dk uanset om de opfyldes på oplæringsværkstederne, i VFP eller delaftaler. Det betyder at skoleoplæringsinstruktørerne har en fast løbende kontakt med de virksomheder, hvor lærlinge er i VFP eller delaftale.
Plan for lærepladsopsøgning og formidling
Virksomhedscentret fungerer som én indgang for virksomhederne, hvor elevpladskonsulenternes opgave er at:
- Deltage i informationsmøder med grundforløbselever, med fokus på faglig og geografisk mobilitet, samt udvikling af arbejdsmarkedskompetencer.
- Opsøge, udvikle og fastholde eksisterende og nye lærepladser
- Planlægge det opsøgende arbejde overfor virksomhederne
- Være opdateret på regler, retningslinjer og muligheder indenfor lærepladsområdet.
- Deltage i projekter eller andre udviklingsaktiviteter omkring det lærepladsopsøgende arbejde.
Oprette flest mulige lærepladser
- Lærepladskonsulenterne arbejder med at kontakte virksomheder, med særlig fokus er der på ikke godkendte virksomheder og virksomheder, der ikke bruger deres godkendelse.
- Virksomhederne kontaktes specifikt i.f.t. at optimere uddannelsesplanlægningen, således at virksomheden har flest mulige igangværende lærlinge i.f.t antallet af godkendelser, dette sker bl.a. gennem delaftaler, med SKP elever som vikarer for ordinært ansatte lærlinge, der er på skoleophold.
- Lærepladskonsulenterne informerer, vejleder og hjælper virksomhederne via deres opsøgende arbejde, netværksmøder og informationskampagner
- Alle lærepladsopsøgende aktiviteter registreres i oplæring+, således at såvel det interne samarbejde mellem lærepladskonsulenter styrkes, men i høj grad også i forhold til det eksterne samarbejde med andre skoler og virksomhedscentre.
Lokal målgruppe, lærlinge og lokalt arbejdsmarked:
De forskellige uddannelser har forskellige geografiske dækningsområder, fra kommune, region og landsdækkende uddannelser:
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen er landsdækkende, skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, i en meget konjunktur følsom branche, som har demografiske udfordringer men et faldende antal ordinære uddannelsesaftaler.
Ernæringsassistentuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt. Mariagerfjord og Aalborg kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien i branche, som har demografiske udfordringer men et faldende antal ordinære uddannelsesaftaler.
Smedeuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og dele af Aalborg og Viborg kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, i en meget konjunktur følsom branche, som har store demografiske udfordringer.
Detailhandelsuddannelsen med specialer dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, for de unge som søger ind på uddannelsen.
Handelsuddannelsen med specialer, dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, for de unge som søger ind på uddannelsen.
Kontoruddannelsen med specialer, dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skoleoplæring spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, for de unge som søger ind på uddannelsen.
Økonomistyring, herunder budget- og regnskabsmodel
Økonomien i Virksomhedscenter Aars er skilt ud i et separat ansvarsområde med eget internt budget og regnskab.
I tilrettelæggelsen af økonomistyringen følges de retningslinjer, som fremgår af skolens vedtægter og forretningsorden jfr. nedenfor.
Forretningsgangene følger endvidere de standardforretningsgange, der gælder for øvrige ansvarsområder på Erhvervsskolerne Aars, og som er angivet i Regnskabsinstruksen. Herunder adskillelse af registrerings og godkendelsesfunktionen, og adskillelse af bogførings og betalingsfunktion.
Ansvarsområdet er indarbejdet i regnskabsinstruksen.
Bogføring og øvrig håndtering ifm. økonomistyringen vil blive varetaget af skolens løn- og bogholderifunktioner.
Økonomiske data håndteres i Navision Stat og i IMS FakturaFlow og lønudbetalinger og udbetaling af skolepraktikydelse sker via SLS. Forbrugsrapporteringen sker via Ledelsesinformationssystemet, hvor registrerede økonomiske transaktioner holdes op mod det godkendte budget. Dette kan følges dagligt med opdaterede data fra dagen før. Periodiske transaktioner/månedstransaktioner opdateres inden den 10. i den efterfølgende måned, således at der foreligger et regnskab for måneden den 10. i måneden efter.
Lederen af virksomhedscentret har det daglige økonomiske ansvar og bemyndiges til at disponere og godkende økonomiske dispositioner inden for det af bestyrelsen godkendte budget og indenfor de fastlagte Mål, strategier og handlingsplaner for året.
Lederen af virksomhedscentret udarbejder oplæg til budget på baggrund af de godkendte handlingsplaner.
For regnskab og revision gælder følgende – jfr, vedtægterne:
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17. Institutionens regnskabsår er finansåret.
Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne revisor.
Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.
Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
For økonomistyring, tegningsret og disponering gælder følgende – jfr. forretningsorden:
6. Bestyrelsens arbejde med organisation og økonomistyring
Administration, kontroller mv.
Administrationens tilrettelæggelse, herunder regnskabsfunktion, it-funktion og intern kontrol fremgår i al væsentlighed af regnskabsinstruksen, som forelægges bestyrelsen til godkendelse, når der er væsentlige ændringer.
Planer, budget, regnskabsrapportering, evalueringer mv.
Skolens planer for det kommende år omfattende indsatsområder, større anlægs- og udstyrsinvesteringer mv. fastlægges i Væsentlige hensigter, som forelægges bestyrelsen til godkendelse på bestyrelsesmødet i forbindelse med strategidagen primo oktober.
Skolens budget for det kommende år forelægges bestyrelsen til godkendelse på det ordinære bestyrelsesmøde, der ligger forud for kalenderårets begyndelse. Budgettet forelægges som et driftsbudget med tilhørende anlægsinvesteringer og investeringer i udstyr og inventar - opstillet efter samme princip som årsrapporten, dog udelukkende omfattende de til driften hørende noter og et bilag over den forventede aktivitet på de enkelte uddannelser.
Budgettet bygger på væsentlige hensigter vedtaget af bestyrelsen, aktivitetsforventninger og den almindelige løbende drift.
Er der ved budgetudarbejdelsen af økonomiske hensyn sket prioriteringer i Væsentlige hensigter, redegøres der herfor af skolens direktør.
Der aflægges ikke perioderegnskaber men udarbejdes rullende budgetter i form af normalt to reviderede budgetter i løbet af året.
De reviderede budgetter indeholder realiserede tal til og med afsluttede kvartaler samt revideret estimat for den resterende del af budgetperioden og ændringer til anlægsinvesteringer og investeringer i udstyr og inventar.
Skolens ledelse redegør for væsentlige afvigelser i forhold til det tidligere budget.
De reviderede budgetter forelægges normalt bestyrelsen til godkendelse på bestyrelsesmødet før sommerferien og på bestyrelsesmødet i forbindelse med strategidagen.
4.
Den daglige ledelse tilvejebringer løbende oplysninger om forhold vedrørende økonomi og økonomistyring, som bestyrelsen særligt måtte ønske sig.
Årsrapporten udarbejdes af skolens ledelse og forelægges den interne revisor til gennemgang.
Årsrapporten udarbejdes således, at den indeholder interne og eksterne evalueringer i hovedtræk, uddannelsesresultater, oplysninger om udviklingen i skolens likviditet og pengestrømme samt oplysninger om finansieringsforhold.
Den interne revisor påser, at årsrapporten er opstillet på en overskuelig måde og opgjort, som god regnskabsskik tilsiger og efter retningslinjer fra Undervisningsministeriet og i overensstemmelse med vedtægter og øvrig lovgivning.
Efter revision fremlægger skolens ledelse årsrapporten til godkendelse på det ordinære bestyrelsesmøde i marts måned.
Årsrapporten underskrives af bestyrelsen, skolens direktør, skolens administrationschef og den interne revisor.
Skolens direktør foranlediger årsrapporten indsendt rettidigt til Undervisningsministeriet.
Kvalitetsmål inden for skoleoplærings-området
I samarbejde med bestyrelsen udstikker den daglige ledelse på virksomhedscenteret hvert år de overordnede mål, som skal opnås inden for skoleoplærings-området. Dette bliver gjort på baggrund af de retningslinjer som virksomhedscenterudvalget angiver samt anbefalinger fra samarbejdsskolerne, der bl.a. afvikler skoleundervisningen på hovedforløbet og tilsender skoleoplæringselever til virksomhedscentret. Herved sikres bl.a., at de kompetencer som eleverne tilegner sig i skoleoplæringen er på højde med de kompetencer som eleverne ville have opnået i et ordinært oplæringsforløb.
Evaluering af oplæringsundervisningen
Skoleoplæringseleverne evaluerer dagligt deres arbejdsopgaver i deres personlige arbejds- portfolio i elevplan. Dette sker i dialog med skoleoplæringsinstruktørerne, således at indholdet af oplæringsopgaverne løbende tilpasses i.f.t. den enkelte elevs forudsætninger for at opnå oplæringsmålet.
Skoleoplæringsinstruktørerne indgår i et team, hvor kvaliteten af den daglige undervisning løbende evalueres, samt drøfter resultater og indsatser på større undersøgelser. Målet er at sikre fagligt bæredygtige læringsmiljøer med høj kvalitet. Kompetenceudvikling af skoleoplæringsinstruktørerne er et vigtigt element i denne udvikling.
Kvalitet og målstyring i det lærepladsopsøgende arbejde
På baggrund af løbende dataindsamling på det lærepladsopsøgende arbejde drøfter lederen for virksomhedscentret resultaterne af dette arbejde med skolens bestyrelse, virksomhedscenterudvalget, samarbejdsskolerne samt lærepladsopsøgende medarbejdere i virksomhedscentret.
Elevtilfredshedsundersøgelsen
Hvert efterår afvikler skolen elevtilfredshedsundersøgelse (ETU), hvor skoleoplæringseleverne svarer på deres generelle trivsel, herunder hvordan de oplever organiseringen af deres skoleoplæringsforløb, underviserne på deres skoleophold, skoleoplæringsinstruktørerne, undervisningen/oplæringen, det sociale og fysiske miljø samt udstyr og materialer.
På baggrund af besvarelserne i ETU udarbejdes der i samarbejde mellem skoleoplæringseleverne, skoleoplæringsinstruktørerne, leder på virksomhedscentret og oplæringscenterudvalget en handlingsplan for hver SKP-uddannelse.
Handlingsplanen fokuserer på de områder som skal forbedres eller vedligeholdes. Normalt gælder handlingsplanerne for et år ad gangen, men nogle områder kræver en længerevarende indsats.
