Antimobbestrategi

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Målet med antimobbestrategien er at give medarbejderne handlemuligheder for at arbejde med elevernes trivsel og forebygge og håndtere mistrivsel.

Kender vi omfanget af mobningen på vores skoler?

Skolen følger løbende omfanget af mobning på skolen. Det gør vi bl.a. gennem:

• Kontaktlærersamtaler
• Teammøder
• Elevrådsmøder
• Klassemøder med eleverne (formidlingstimer)
• ETU-måling
• Undervisernes og andre ansattes daglige kontakt med eleverne

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Trivsel er en helt afgørende forudsætning for, at eleverne kan blive fagligt dygtige og livsduelige, og derfor er trivsel også et centralt element i vores pædagogiske strategi. På HEG hænger trivsel sammen med begreberne indflydelse, læring og relationer.

I forhold til sidstnævnte gælder det både de gode relationer mellem eleven og underviserne - og et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever.

Hver enkelt afdeling forholder sig aktivt til, hvordan man her vil arbejde med trivsel og hvilke tiltag, man iværksætter. Heri inddrages afdelingernes elevråd. Gennem skolens pædagogisk didaktiske grundlag forholder alle medarbejdere og afdelinger sig også til relationsarbejdet.

Se mere om skolens pædagogiske didaktiske grundlag her

Hvad er elevernes rolle?

Eleverne skal bl.a. gennem elevrådsarbejdet styrke trivslen på skolen. Vi vil sikre, at trivslen jævnligt er på dagsordenen til elevrådsmøder – både i det fælles elevråd og i afdelingernes elevråd.

Der er gennem elevens tid på skolen løbende fokus på det at være en god klassekammerat.

Inddrager vi forældrene - hvordan?

For elever under 18 år inddrager vi forældrene så hurtig som muligt. Det er altid i overensstemmelse mellem kontaktlærer og uddannelseschefen. Forældrene inviteres som oftest ind til et møde på skolen. For elever over 18 år kan forældrene inddrages i samtykke med eleven.

Hvordan og hvornår bruges ressourcepersoner (kontaktlærere, vejledere, coach, psykolog mv.) i det forbyggende arbejde?

Coach og vejledere bliver af kontaktlærer præsenteret for alle nye hold hurtigst muligt efter opstart.

Disse inddrages løbende og efter behov i forhold til trivselsarbejdet i afdelingen. Som udgangspunkt vil det være elevens lærere/kontaktlærer, der i første omgang vil opfange det, hvis der er behov for en særlig indsats.

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

• Alle elever har en kontaktlærer, som er opmærksom på den enkelte elevs trivsel, samt på klassens trivsel
• Vi følger op på elevtrivselsmålinger og ser her efter om der er faresignaler, som vi skal have uddybet nærmere
• Skolens coach har til opgave at have en finger på pulsen i forhold til trivslen i afdelingerne og på holdene
• På de fleste hold/klasser er der et team af lærere, som sammen har fokus på og drøfter, hvordan holdet/klassen trives
• Vi har en overlevering mellem gf1, gf2 og hovedforløb.

Indgriben:

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
Tegn på mistrivsel drøftes i lærergruppen og handlinger iværksættes.

Hvad gør vi helt konkret, når der er mistanke om mobning

• Uddannelseschefen orienteres
• Lærerteamet afdækker problemets omfang
• Lærerteamet omkring den enkelte elev/det enkelte hold drøfter problemet og løsningsmuligheder
• Coach og/eller psykolog kan kontaktes
• Når mobning er konstateret: ved elever under 18 inddrages mobbeofrets forældre altid. Andre forældre inddrages efter en vurdering og aftale med mobbeofret
• Klassen/holdet orienteres eller inddrages efter vurdering og aftale med mobbeofret
• Kontaktlæreren afholder opfølgningssamtale med mobbeofret og evt. klassen

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

• Kontaktlærer
• Uddannelseschef
• Skolens coach

Ledelsens rolle:

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

Problemstillingerne løses oftest i afdelingen hos kontaktlæreren, teamet omkring den enkelte elev/klasse, uddannelseschefen og evt. med hjælp fra skolens coach eller psykolog.

Kommer der klager ind fra elever eller forældre informerer uddannelseschefen direktøren om hændelsen. 

Definition af mobning – ifølge Alleforenmodmobning.dk

Mobning er et gruppefænomen

• Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset, hvor mobningen foregår, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

• Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

  • Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
  • Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i fællesskabet, og hvilke der ekskluderes.

  Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

  • Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis et barn/en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.
  • Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse og/eller skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater går, når barnet/den unge kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier, etc.

  Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som barnet/den unge ikke kan trække sig fra

  • Dette skyldes, at barnet/den unge er en del af en bestemt institution, som for eksempel en skole eller en ungdomsuddannelse, hvor barnet/den unge har sin hverdag.
  • Det kan også være, fordi den sociale sammenhæng for barnet/den unge opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan for eksempel være fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt børneliv opfattes det som nødvendigt for børn og unge at opholde sig disse steder.

  Mobning forudsætter en magtubalance

  • En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

  Definition af digital mobning – ifølge Allemodenmodmobning.dk

  Mobning foregår ofte steder, hvor børn og unge ikke uden videre kan undlade at være. Det kan være i skolen, men også på de sociale medier – for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opstår, vil de digitale medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar og ekskluderet position.

  Begrebet digital mobning dækker over krænkende og nedværdigende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de har kontakt med andre børn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Der findes også en række andre kendetegn ved den mobning, som udøves gennem digitale medier.

  Kendetegn ved digital mobning

  • Det kan foregå døgnet rundt – og der er ikke noget fristed. Den, som det går ud over, føler sig sjældent sikker i det digitale rum og er sjældent i fred.
  • Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange – man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
  • Dem, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed om, hvem afsender er. Det forstærker også oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
  • Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet.
  • Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.
  • Mobningen er “glokal” – det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
  • Den magtubalance, der ofte sker i klassen/i et børnefællesskab, når der foregår mobning, forstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvor børnene og de unge er til stede uden voksne.