Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Forretningsmodel for skoleoplæringscenteret på HEG

På Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser arbejder vi med en samlet organisering af og ens principper for vores skoleoplæringscenter, herunder undervisningsprincipper, værksteder, anlæg og udstyr i oplæringen samt samarbejdet med oplæringscenterudvalg, lokale uddannelsesudvalg og de lokale virksomheder. Dette er nærmere udfoldet i følgende, og gælder for alle de uddannelser, vi er og ønsker at blive oplæringscenter for.

 

 

Formål

Skoleoplæringscenterets formål er at gennemføre uddannelse til gavn for de elever, som ikke får en ordinær uddannelsesaftale til gavn for erhvervslivet og samfundet. 

Skoleoplæringscenterets opgave er at medvirke til, at elever kan begå sig på et arbejdsmarked, der stiller krav om såvel faglige som personlige kompetencer, kreativitet og omstillingsparathed.

Skoleoplæringscenteret ønsker herigennem at spille en aktiv og deltagende rolle i erhvervsudviklingen og udviklingen i samfundet med plads til, at elever kan bruge deres kompetencer og hvor virksomheder får tilført det mulige og nødvendige antal lærlinge.

For at opfylde dette formål, er oplæringscentrets opgave at:

  • oprette flest mulige lærepladser
  • sikre effektiviteten i elevernes lærepladssøgning
  • arbejdsmarkedet forsynes med den nødvendige arbejdskraft
  • skabe en arbejdsdag for eleverne, der er så virksomhedsnær som mulig
  • samarbejde med andre oplæringscentre og skoler

Værdigrundlag

På HEG arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:

Vi tager altid udgangspunkt i det anerkendende samarbejde, der skaber værdi.

I skoleoplæringen gør vi det ved, at undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet, er kvalificeret til videreuddannelse og bidrager til samfundets udvikling.

Hver enkelt elev skal have de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter.

Organisering

Udviklingschefen er overordnet ansvarlig for den daglige ledelse af Virksomhedscentret.

Uddannelsescheferne for hver uddannelse har det daglige ansvar for skoleoplæringen i deres område og ansætter skoleoplæringsinstruktører med relevant faglig og pædagogisk baggrund. Virksomhedscenteret har en central rolle med support og sparring til skoleoplæringsinstruktørerne og afholder løbende fælles møder med alle instruktører for at sikre kvalitet, udvikling, samarbejde og resultater.

Udviklingschefen refererer til skolens direktion og supporterer skoleoplæringscenterudvalget.

Koordinatoren for virksomhedscenteret er ansvarlig for den daglige drift og for koordinering af arbejdsopgaverne mellem de ansatte på skolen. 

Skoleoplæringsinstruktørernes mål er at skabe en arbejdsdag, som er så tæt på dagligdagen i en virksomhed som muligt, samtidig skal de sikre et højt fagligt niveau og et socialt miljø, som sikrer elevernes fortsatte personlig kompetenceudvikling, som gør dem attraktive for virksomhederne.

Administration

Administration og kvalitetssikring varetages af virksomhedscenteret, som

administrerer alle former for uddannelsesaftaler og skoleoplæring. Det primære arbejdsområde er at kvalitetssikre uddannelserne under virksomhedscentret samt sikre korrekt administration og et gnidningsfrit samarbejde med elever, virksomheder, og andre skoler.

Administrationens opgaver er bl.a.

  • Kvalitetssikre uddannelsesaftaler
  • Registrering og behandling af uddannelsesaftaler
  • Udarbejdelse af skoleaftaler
  • Opfølgning på skoleaftaler
  • Årselevindberetning
  • Befordring og løn til SKO-elever
  • Servicere virksomhedscentret med rapporter/analyser
  • Servicere oplæringscenterudvalget, herunder sekretariatsfunktionen
  • Løse formidlingsopgaver fx informationsmøder
  • Samarbejde med øvrige skoler, som ikke er oplæringscenter
  • Samarbejde med andre oplæringscentre
  • Kvalitetsstyring på oplæringsmål, oplæringsundervisning, opsøgende arbejde, elevtilfredshed osv. Ved grundforløbets afslutning har skoleoplæringscenteret ansvaret for, at eleverne orienteres om, hvilke krav og muligheder der er for at forsætte uddannelsen i skoleoplæring, hvilket omfatter:
    • Gennemgang af EMMA kriterier
    • Til-/ frameldingsprocedurer
    • Tilskuds- og støtteordninger
    • Oplæring i udlandet

 

Skoleoplæringsinstruktørernes opgaver er bl.a.:

  • Ansvar for at oplæringsmålene afvikles i virksomhedscenteret
  • Være ”mestre” for SKO-eleverne.
  • Planlægge oplæringsforløbet for den enkelte elev – og følge op på planen.
  • Koordinere evt. virksomhedsforlagt oplæring.
  • Samarbejde med virksomhedskonsulenterne
  • Indrapportere relevante oplysninger om eleverne til administrationen
  • Afholde EMMA-samtaler og foretage den løbende egnethedsvurdering under SKO-forløbet
  • Sikre at eleverne er aktivt søgende på lærepladsen.dk.
  • Deltage i informationsmøder med grundforløbselever
  • Tilskynde eleverne til at indgå uddannelsesaftaler med virksomhederne

 

Skoleoplæringscenterudvalget sammensættes af formand og næstformand fra relevante lokale uddannelsesudvalg.

 

Skoleoplæringscenteret.png

Strategi

På HEG arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:

Vi tager altid udgangspunkt i det anerkendende samarbejde, der skaber værdi.

 

HEGs strategi har en række fokuspunkter.

I skoleoplæringscenteret betyder dette bl.a.:

Læring: Fokus på at maksimere elevernes læringspotentiale gennem innovative og praksisnære undervisningsmetoder. Dette vil sikre, at eleverne får en stærk karakterdannelse og er godt rustet til fremtidige udfordringer. Eleverne registrerer derfor tid og løser opgaver lige som på en anden arbejdsplads.

Organisation: Skolen vil være en engageret og kompetent organisation med stærke samarbejdsrelationer og fokus på målene. Dette vil skabe et godt læringsmiljø og sikre, at skolens ressourcer bruges effektivt. Derfor er der en organisering omkring SKO, hvor eleverne følges tæt i afdelingerne og der er centrale støttefunktioner.

 

Faciliteter

Fokus på at forbedre skolens faciliteter for at skabe optimale læringsmiljøer. Dette vil give eleverne bedre muligheder for at lære og udvikle deres færdigheder i moderne og veludstyrede omgivelser, som også SKO-elever nyder godt af i hverdagen.

Omverden: Styrke relationerne til omverdenen, herunder erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner. Dette vil give eleverne mulighed for at få praktisk erfaring og skabe netværk, der kan hjælpe dem i deres fremtidige karriere. Derfor tilbydes SKO-elever VFO i størst muligt omfang efter gældende regler.

Økonomi: Sikre en ansvarlig økonomi, der understøtter skolens langsigtede mål og visioner. Dette vil sikre, at skolen kan fortsætte med at tilbyde høj kvalitet i undervisningen og udvikle nye initiativer. Derfor løses i SKO opgaver for fx HEGs egen bygningstjeneste og for foreninger mm.

 

Internationalt

Fokus på globalt udsyn og internationalt samarbejde. Dette vil give eleverne mulighed for at få en bredere forståelse af verden og forberede dem på at arbejde i en global kontekst. Derfor arbejder vi bl.a. fokuseret på at søge oplæringsmuligheder i udlandet.

 

Bæredygtighed

Integrere bæredygtighed i undervisningen og skolens drift. Dette vil lære eleverne vigtigheden af bæredygtighed og forberede dem på at tage ansvarlige beslutninger i deres fremtidige liv og karriere. Initiativer inden for bæredygtighed i de enkelte undervisningsafdelinger implementeres også og samtidig i den tilhørende SKO.

 

Aftaletyper

Når der indgås uddannelsesaftaler, er målet at få eleverne ud i virksomheder så lang tid som muligt. Det betyder at aftaletyperne er prioriteret på følgende måde: 1) restaftaler, 2) korte aftaler, 3) delaftaler og 4) virksomhedsforlagt oplæring. Virksomhedsforlagt oplæring anvendes kun i begrænset omfang og altid med henblik på en efterfølgende aftale.

 

Uddannelsesplan

Skoleoplæringscenteret ønsker, at eleven og virksomheden skal opleve en sammenhæng i uddannelsen – og føle de har et overblik over forløbet. Derfor registreres alle uddannelsesmål og der følges op med kontinuerlig opdatering af elevens arbejdsportfolio, således at der bliver sammenhæng mellem de faglige og personlige kompetencemål i vekseluddannelsen mellem skole og oplæringsværksted, uanset hvilket oplæringsværksted, der er tale om.

 

Oplæringsopgaver

Dagligdagen i oplæringscentret skal være så virkelighedsnær som muligt, som i en virksomhed arbejdes der med opgaver i forhold til materialeordre, deadlines, kvalitetskontrol, kundekontakt, m.v.

Det er generelt holdningen, at eleverne skal lave flest mulige opgaver tæt på virkeligheden med en kunde som aftager. For at undgå konkurrence med erhvervslivet i området tages opgaver fra foreninger og skolen selv som oftest ind efter aftale og evt. konsultation med det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen.

 

Tværgående samarbejde

Skoleoplæringsinstruktøren og virksomhedskonsulenten har en løbende dialog om, hvordan den enkelte skoleoplæringselevs lærepladsmuligheder styrkes. Denne opgave varetages også i faget arbejdsmarkedsparathed.

Skoleoplæringscenteret har i samarbejde med virksomhedskonsulenten på den enkelte indgang ansvaret for, at de elever, der søger optagelse i skoleoplæring, bliver EMMA vurderet i forhold til den ønskede uddannelse. Dette kan ske i samarbejde med andre skoler og oplæringscentre.

 

Medarbejderkompetencer

Skoleoplæringsinstruktørerne skal være uddannet til opgaven som instruktør både fagligt og pædagogisk. Derfor deltager de i pædagogiske dage og kurser på lige fod med skolens øvrige undervisere og har som udgangspunkt en pædagogisk uddannelse eller pædagogiske kurser.

 

Samarbejde med andre skoler og oplæringscentre

Skoleoplæringscenteret arbejder på at sikre at effektivt og gnidningsfrit samarbejde. Elevens uddannelsesmuligheder vil altid være i centrum for samarbejde og de løsningsmodeller, der udarbejdes. Vi samarbejder med følgende skoler:

-            Aalborg Handelsskole

-            Tradium

-            Techcollege

-            EUC Nord

-            EUC Nordvest

-            UCRS Skjern tekniske skole

-            Hansenberg

-            ZBC Slagelse

 

Oplæringsværksteder

Skoleoplæringscenteret har hovedadresse på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser på Ø. Boulevard 10 9600 Aars, og her har skoleoplæringscenteret til huse med udviklingschef, uddannelseschefer for områderne, administration og skoleoplæringsinstruktører. Derudover er der oplæringsværksted for ernæringsassistentuddannelsen i tilknytning til kostafdelingen, samt oplæringsværksted for detailhandelselever i tilknytning kantineudsalg. 

På Nordvestvej 3, 9600 Aars, ca. 2 km fra hovedadressen, er der oplæringsværksteder til entreprenør – og landbrugsmaskinuddannelsen.

 

Geografisk dækningsområde

Oplæringscentrets dækningsområde er forskelligt fra uddannelse til uddannelse:

·        Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen er landsdækkende og indbefatter således skolehjemtilbud.

·        Smedeuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner

·        Ernæringsassistentuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner.

·        Kontor-, handels- og detailhandelsuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild og Jammerbugt kommuner.

·        Tømreruddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner

 

Budgetlægning og opfølgning

Ledelsesopgaven er på HEG tilrettelagt ud fra principper om decentralisering.

Budgetlægningen tager derfor et decentralt afsæt hos den enkelte budgetansvarlige chef.

Chefen for virksomhedscenteret har ansvaret for budgetudarbejdelsen såvel som for den efterfølgende

budgetstyring med hensyn til de indtægter og omkostninger og det timeressourceforbrug, der udløses af

aktiviteten i eget ledelsesområde.

Økonomiafdelingens rolle er at stille de nødvendige redskaber til rådighed for budgetlægningen, og i den

efterfølgende decentrale budgetstyring at yde bistand til den budgetansvarlige chef i varetagelsen af vedkommendes økonomiske ledelsesopgave samt at sammenfatte de økonomiske konsekvenser af virksomhedens budgetter og løbende drift til brug for skolens direktion og bestyrelse.

Virksomhedscentret får support fra økonomi- og planlægningsmedarbejdere, der fungerer som

sparringspartnere omkring budgetter, regnskaber, estimater samt ved andre økonomiske problemstillinger.

 

Økonomiopfølgning og øvrig rapportering

Den økonomiske styring er primært rettet mod de 4 opgaver ovenfor.

Økonomirapporteringen er en delmængde af skolens samlede rapportering, der er tilrettelagt som en

balanceret opfølgning på strategiske målsætninger.

 

Kvalitetssystem

Skolen har et sammenhængende kvalitetssystem, som bl.a. består af elevtrivselsundersøgelser, virksomhedsevalueringer og undervisningsevalueringer.

Arbejdet med disse evalueringer og forbedringer foregår løbende, og nyeste rapporter om dette kan læses på skolens hjemmeside.

 

Daglig evaluering af skoleoplæringsundervisningen

Skoleoplæringseleverne evaluerer dagligt deres arbejdsopgaver i deres personlige arbejdsportfolio. Dette sker i dialog med skoleoplæringsinstruktørerne, således at indholdet af oplæringsopgaverne løbende tilpasses i.f.t. den enkelte elevs forudsætninger for at opnå oplæringsmålet.

Skoleoplæringsinstruktørerne indgår i et team, hvor kvaliteten af den daglige undervisning løbende evalueres, samt drøfter resultater og indsatser på større undersøgelser. Målet er at sikre fagligt bæredygtige læringsmiljøer med høj kvalitet. Kompetenceudvikling af skoleoplæringsinstruktørerne er et vigtigt element i denne udvikling.