Trivsel
-
Trivselsmålingerne er et vigtigt redskab for skolens arbejde med at forbedre en række forhold, som understøtter den enkelte elevs gennemførelse af en uddannelse. Dette sker ikke mindst ved, at de anvendes som dialogværktøj i den afdelingsvise behandling af resultaterne med eleverne.
Elevtrivselsundersøgelserne har eksisteret længe som et vigtigt redskab. Skolen har dog siden 2015 deltaget i den nationale elevtrivselsmåling på erhvervsuddannelserne og for tredje år på de gymnasiale uddannelser som en del af den nationale trivselsmåling, der gennemgøres på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner.Sådan læser du målingerne for elevtrivselsundersøgelsen
Resultaterne af målingen fremgår nedenfor opdelt i indikatorer. Offentliggjorte landsgennemsnit er markeret med rød bjælke.
Hver indikator består af en række fast definerede spørgsmål opdelt i kategorier. Detaljer omkring målingerne kan ses på uddannelsesstatistik.dk.Samlet konklusion på elevtrivselsundersøgelser i 2020 på skoleniveau
Besvarelsesprocenten samlet på de to elevtrivselsundersøgelser på henholdsvis erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser ligger samlet i 2020 på 77,9%. Besvarelsesprocenten ligger på niveau med de tidligere år, hvor den dog år for år forsøges øget ved at følge de enkelte klasser/hold besvarelser nøje i løbet af spørgeperioden.Samlet set lå de to gymnasiale uddannelser (hhx og htx) tilfredsstillende på landsgennemsnittet i 2018, mens der var et fald i scoren i 2019. I 2020 har vores gymnasiale uddannelsers score udviklet sig positivt på 4 ud af 5 indikatorer. På indikatoren ”Pres og bekymringer” er scoren stort set uændret, og det er den indikator, skolen scorer lavest på. Resultatet beror på elevernes forestilling om sig selv og med de krav der bliver stillet til dem, og det kræver fortsat stort fokus på at få arbejde med og italesætte uddannelsens krav på en måde, så eleverne ikke føler sig pressede.
Historisk set har skolens elevtrivselsmålinger på erhvervsuddannelserne (grundforløb, hovedforløb, eux og skolepraktik) været meget tilfredsstillende, og det har gennem årene vist sig at være svært at få scoren højere op, idet mange som regel aldrig svarer i højeste kategori, når de besvarer trivselsspørgsmål, idet selv mindre problemstillinger som regel får eleverne til at undgå at svare i højeste score. Scoren opgjort på de enkelte indikatorer har ligget på niveau med eller over landsgennemsnittet. I 2019 var skolens score usædvanligt lave – dog har de offentliggjorte tal på landsplan sidenhen vist samme tendens. Årsagen til dette udsving har vi ikke kunnet afdække, men i undersøgelsen gennemført ultimo 2020 ligger skolens score generelt igen på niveau med tidligere års undersøgelser.
For mere detaljeret gennemgang henvises til kvalitetsrapporten side 9 til 11 og side 128 til 140
-
Handlingsplanen findes i denne publikation
-
Handlingsplan for læseindsatsen på HEG
Formålet med handlingsplanen for læseindsatsen på HEG er, at skolen fremadrettet kan gennemføre en koordineret og effektiv indsats over for elever med læse- og skrive-vanskeligheder. Overordnet set er læsehandlingsplanen et led i bekæmpelsen af frafaldet på erhvervsuddannelserne og gymnasierne
Målgruppen for læseindsatsen på HEG er alle elever med læse- og skrivevanskeligheder, altså
- elever, der er diagnosticeret som ordblinde
- elever, der er berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS)
- elever, der ikke opfylder ovenstående, men som har funktionelle læsevanskeligheder, herunder også tosprogede elever
Målsætninger:
Målsætningerne for læseindsatsen på HEG er, at en større del af eleverne i målgruppen gennemfører deres uddannelse, og at eleverne opnår en større glæde ved og et bedre udbytte af undervisningen, end de ellers ville have opnået.For at ovennævnte målsætninger kan opfyldes, er det et mål, at SPS-indsatsen og øvrige tilbud om
undervisning/vejledning sættes i værk hurtigst muligt efter, at en elevs vanskeligheder er erkendt. Det er også et mål, at skolens faglærere opnår forståelse for og viden om, hvordan elever med læse- og skrivevanskeligheder kan støttes i den daglige undervisning, bl.a. via tilrettelæggelsen af undervisningen. Desuden er det et mål, at der ved indkøb og produktion af undervisningsmaterialer er fokus på elever med læse- og skrivevanskeligheder.
Indsatsområderne i handlingsplanen for læseindsatsen for HEG er følgende:
- Læsevejlederfunktionen
- Screening af elever ved start på skoleforløb
- Afdækning efter screening og udarbejdelse af handlingsplan for de relevante elever
- Særligt tilrettelagt undervisning / vejledning af elever med læse- og skrivevanskeligheder
- Evaluering af den særlige indsats
- Vejledning af faglærere efter behov
- SPS-udstyr, ansøgning og støttetimer
- Undervisningsmaterialer / -midler
Læsevejlederfunktionen:
Under hensyntagen til skolens handlingsplan for læseindsatsen kan funktionsbeskrivelsen variere fra afdeling til afdeling, idet uddannelser, elevgrupper o.l. er forskellige. Funktionsbeskrivelsen indeholder oversigt over samarbejdspartnere og opgaver i forhold til disse, og den offentliggøres på skolens intranet. Læsevejlederfunktionens udvikling sikres gennem deltagelse i henholdsvis regionale og nationale konferencer og i regionale netværksmøder. Herved erhverves inspiration til det fortsatte arbejde på HEG.Derudover samarbejder læsevejlederne på HEG internt i en faggruppe, hvor de kan sparre med og inspirere hinanden. Der afholdes minimum et møde årligt og i øvrigt efter behov.
Screening af elever ved start på skoleforløb:
For hurtigt at opdage elever med læse- og skrive-vanskeligheder og således hurtigt at iværksætte hjælp, breddescreenes alle elever ved skolestart. Screeningsmaterialet varierer fra afdeling til afdeling, og screeningen foretages af læsevejleder eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling. Sammen med screeningen informeres eleverne om vigtigheden af en sådan.Afdækning efter screening og udarbejdelse af handlingsplan for de relevante elever:
I forlængelse af screeningen foretager afdelingens læsevejleder eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling en efterbehandling af data og afdækker eventuelle læse-/skrivevanskeligheder. Læsevejlederen eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling udarbejder en handlingsplan for relevante elever.Særligt tilrettelagt undervisning / vejledning af elever med læse- og skrivevanskeligheder:
På baggrund af ovennævnte handlingsplaner kan læsevejlederen eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling tilrettelægge og gennemføre særlig undervisning individuelt eller i hold, individuelle vejledningsforløb eller som støttefunktion i undervisningen.Evaluering af den særlige indsats:
Læsevejlederne eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling evaluerer den særlige indsats ved afslutningen af et tilrettelagt forløb.Vejledning af faglærere efter behov:
Faglærere kan kontakte læsevejlederen eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling med henblik på vejledning og rådgivning vedrørende elever med læse-/skrivevanskeligheder.Læsevejlederen eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling kan ligeledes indkalde faglærere til elever med læse-/skrivevanskeligheder til et møde for at fremme forståelsen for de forskellige problemer, som elever med læse- og skrivevanskeligheder har. Her er der mulighed for at synliggøre læsevejledernes funktion og opgaver, og desuden er der mulighed for at gøre opmærksom på, at det at hjælpe elever med vanskeligheder er en opgave for alle faglærere.
SPS (Special Pædagogisk Støtte):
I forbindelse med kontaktlærersamtalen før skolestart eller i løbet af de første 2-4 uger efter skolestart bør elever, der skønnes at have behov herfor, have tilbud om SPS-testning. Viser testen, at eleven er berettiget til SPS, iværksættes tilbud herom straks. Ligeledes bør elever, der tidligere har modtaget SPS, have tilbud herom.Når eleven modtager sit SPS-udstyr, skal skolens læsevejledere eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling sørge for, at den enkelte elev får en grundig instruktion i brug af udstyret. Dette skal være påbegyndt senest 2 uger efter udlevering af udstyret. Desuden sørger skolens læsevejledere eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling for opfølgning på instruktionen inden for 1 – 2 måneder efter første instruktion. Eventuelle studiestøttetimer til den enkelte elev organiseres af læsevejlederne eller anden person tilknyttet den enkelte afdeling, i samarbejde med uddannelseschefen.
Undervisningsmaterialer/-midler:
Ved nyindkøb af undervisningsmaterialer skal der være fokus på både materialernes faglighed og på materialernes tilgængelighed under hensyntagen til elever med læsevanskeligheder. Her kan læsevejlederne vejlede faglærerne og relevante indkøbere.Der er it-udstyr samt læse- og skrive-støtteprogrammer til rådighed på skolens computere, så elever kan få hjælp til oplæsning og stavning. Elever kan desuden få disse programmer lagt på egne computere.
Kvalitetssikring:
Handlingsplanen for læseindsatsen på HEG evalueres næste gang i december 2021 af en arbejdsgruppe bestående af læsevejlederne. Herefter orienterer uddannelseschefen for afdelingen Fødevarer, jordbrug og oplevelser om årets indsats på chefgruppemøde, og en diskussion om forventninger til næste års indsats danner baggrund for vedtagelse af indsatsen. Læsehandlingsplanen kvalitetssikres gennem skolens kvalitetsarbejde, og der følges op på indsatsområderne ud fra den årlige evaluering i de enkelte afdelinger.Godkendt af chefgruppen den 30. november 2020.
-
Medarbejdertrivselsundersøgelser gennemføres hvert 3. år, næste gang i foråret 2021. Undersøgelsen er ret omfattende og indeholder udover spørgsmål omkring medarbejdertrivsel også spørgsmål relaterende til arbejdsplads udvikling (APU) og en komplet arbejdspladsvurdering (APV).
der ligger 2 pdf'er som ikke umiddelbart kan kopieres da der er grafer i dem
-
Fra 1. januar 2012 blev der iværksat en fælles struktur på undervisningsevalueringerne på skolen.
Der er opstillet 8 spørgsmål, som gennemgående i undervisningsevalueringer i alle afdelinger. Det vil sige, at de 8 spørgsmål stilles i hvert fag på semesteruddannelserne og af hver lærer på grundforløbet og på det enkelte hovedforløb.
Spørgsmålenes er tilrettelagt, så de giver svar på hovedområderne:- Effektiv udnyttelse af tiden
- Tydelig struktur på undervisningen med fokus på mål og indhold
- Fokus på den enkelte elev
- Tilpasning af krav til elevernes evner og færdigheder
- Det sociale klima i undervisningen
- Mix af metoder
Spørgsmålene besvares på en 4 skala: Altid, Ofte, Sjældent, Aldrig.
Ultimo året udarbejder uddannelseschefen for hver uddannelse en samlet konklusion på evalueringen af hvert af disse spørgsmål.
Der er på såvel gymnasiale uddannelser som erhvervsuddannelser tilfredshed med konklusionen på evalueringen af de 8 hovedområder, hvorfor de tilknyttede fremadrettede handlinger også i al væsentlighed er en fortsættelse eller videreudbygning
af allerede iværksatte tiltag.
Seneste evaluering på de enkelte uddannelsesområder kan ses af nedenstående, hvor en konklusion og handling er påført af uddannelseschefen for uddannelsen.
