HEG ønsker stort tillykke til vores skønne Hhx dimittender!
Fredag den 24. juni 2022 kunne 38 Hhx elever nyde dagen som dimittend fra HEG.
Dimissionen blev indledt af den traditionstro indmarch, mens man over højtalerne kunne nyde og nynne med til lyden af Beatles 'Here comes the sun' sunget af Heidi Bisgaard Jondahl. I år blev indmarchen anført af fanebærer Tobias Otte Jokumsen.
Noget helt særligt for netop denne årgang er, at de har måtte være ekstra omstillingsparate da corona kom ind fra højre og ændrede den gængse måde at undervise på. Det resulterede blandt andet i, at eleverne i hele 153 dage modtog fjernundervisning. Viljestyrken og ansvaret for egen læring blev i den grad sat på prøve, men trods de udfordringer det har givet, har eleverne kæmpet og alligevel formået at afslutte deres studietid med et flot karaktergennemsnit. Faktisk så højt som 7,7.
Vi hos HEG er meget imponerede over, hvordan eleverne har håndteret denne udfordring og glæder os over, at det kunne lykkes at få vores elever afsted på en uges studietur til London, 14 dages studietur med praktik i Spanien og Østrig, én gallafest, fredagscaféer og et festligt halløj på sidste skoledag.
Corona har været kendetegn for denne årgang, og som Anette Skovlykke også sagde i sin dimissionstale til dimittenderne, så bliver studenterårgang 2022 også kaldet "Årgang Lockdown" i talen sagde hun også...