HEG udvider med nye bygninger til SOSU
I disse dage kan man hos HEG, ikke undgå at lægge mærke til den høje kran og byggepladsen i hjertet af skolens område.
I dag tog HEG første spadestik til det, der fra august skal være undervisnings- og faglokaler til kursister på SOSU uddannelsen. Tidligere har SOSU tilhørt vores gymnasieafdeling, men får nu ny og central placering og lokaler, der kan facilitere både teori og praksis, samt lærerforberedelse.
Hos HEG ønsker vi at skabe optimale rammer for, at man også kan påbegynde sin SOSU uddannelse i Vesthimmerlands Kommune. Selvom SOSU uddannelsen ikke udbydes på HEG, vil vi gerne tage del i det samfundsansvar, der ligger i at få flere uddannede fra SOSU uddannelsen. Det er en kendt faktor, at vi i de kommende år vil komme til at mangle hænder i plejesektoren. HEG vil derfor gerne bistå både lokalt og regionalt, med at løse den opgave og håber på at dette kan være første skridt på vejen.