HEG's Mette hev stolt 2. pladsen hjem til Nordjysk Mesterskab for Ernæringsassistentelever!
Torsdag den 2. juni 2022 bød EUC Nord velkommen til en udfordrende konkurrence for Nordjyllands dygtigste ernæringsassistentelever. Vi deltog med to af vores dygtige elever, og Mette hev en flot 2. plads hjem til os.
På EUC nord er der afholdt mesterskab for ernæringsassistentelever. Der deltog 9 elever, som var repræsenteret fra HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, EUC Nordvest, Tech College Aalborg og EUC Nord. Fra ernæringsassistentuddannelsen her på HEG i Aars deltog Rikke Baand Rasmussen, som har en kombinationsaftale med plejecentrene Skovvang Gedsted og Aaglimt Aalestrup, og Mette Brøndum Christensen, der er i praktik på Farsø Efterskole.
Dette års tema var "De nye kostråd og det gode håndværk"
Rikke og Mette kreerede begge velduftende og nærende retter til henholdsvis ældre og efterskoleelever. De tog begge udgangspunkt i de syv kostråd, bæredygtighed og maden var vel tillavet og en sensorisk oplevelse. Det var kun de tre bedste ernæringsassistentelever, der blev kåret, men alle der deltog i mesterskabet havde tilberedt både spændende og lækkert mad. Faktisk var Mettes mad så lækkert at hun hev en flot anden plads med hjem.
Konkurrencen gik ud på at vise, hvem der er bedst til at sammensætte og tilberede en række retter til en målgruppe, som eleverne selv havde valgt, samt præsentere disse retter på indbydende vis.
HEGs dygtige elever i konkurrencen var: