Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Mathias er Danmarks bedste klejnsmed

Lørdag den 4. februar kunne Mathias kalde sig Danmarks bedste klejnsmed. Det kunne han, efter et par intense dage til DM i Skills 2023, der i år blev afholdt i Fredericia, og hvor op mod 60.000 besøgte arrangementet.

DM i Skills

”DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.” (kilde, skillsdenmark.dk)

 

Mathias Rosendahl Jørgensen

Mathias er 20 år gammel og kommer fra Møldrup. Til dagligt går han på 3. hovedforløb her på HEG – Himmerlands erhvervs- og gymnasieuddannelser, hvor han er ved at uddanne sig til klejnsmed. I efteråret ser han frem til sin svendeprøve og derfra verden fuld af muligheder.

Det har ikke altid ligget i kortene, at Mathias skulle ende som klejnsmed, faktisk startede han ud med et ønske om at være industritekniker, men de mange timer foran computeren havde ikke hans interesse. Derefter overvejede han at uddanne sig til vvs‘er, men heller ikke det var rette match for Mathias. Derefter blev han opfordret til at uddanne sig til smed, og det viste sig at være det helt rigtige. I dag kan Mathias nemlig kalde sig Danmarks bedste klejnsmed, og udmærker sig inden for det felt.

Et kendt ansigt

Mathias har aldrig været ham der stod forrest eller nød rampelyset, for ham var det rigeligt at holde sig i baggrunden og lægge fokus på sit fag. I dag er han et kendt ansigt, og lykønskninger er da også væltet ind. "Det kan alt sammen virke overvældene, når man går fra den ene yderlighed til den anden, lyder det fra Mathias. Presset i forhold til at skulle være rollemodel og at andre ser op til en, fylder da også en del for ham. Men han har fundet ro i sin nye virkelighed, og glæder sig blot over den store interesse og opbakning han har mødt.

Medaljen og diplomet har Mathias da også liggende i sin bil, da flere gerne vil se den. "Når engang der falder ro på igen, skal den op og hænge sammen med diplomet", udtaler Mathias. Vi kan sagtens forstå ham, den fine medalje er designet specifikt til hans kategori, og skifter udseende for hvert arrangement. Medaljen er lavet af lærlingene fra Grundfos, tanken er at det er fra lærlinge til lærlinge. Hør mere om tankerne bag medaljerne her.

 

Fremtiden 

Efter han har færdiggjort sin uddannelse, drømmer Mathias om at fortsætte i firmaet TA stål i Klejtrup, og derefter vil han gerne ud og rejse med sit fag. Men lige nu, skal han lige vænne sig til rampelysten og nyde en velfortjent sejr med familie, venner, undervisere og kollegaer. 

Danmarksmester i grøn omstilling

Da Mathias i lørdags vandt DM i Skills for klejnsmede, var det fordi han lavede den bedste varmeveksler. Netop en varmeveksler er det afgørende komponent i denne grønne omstilling, med øget fokus på fjernvarme. "Mathias leverer i den grad fremtidens grønne kompetencer", lyder det fra faglærer Rasmus Heileman. Smedefaget er et af de fag, hvor der til stadighed mangler flere unge, som gerne vil have en læreplads. "HEG har et tæt samarbejde med alle smedevirksomheder i hele Himmerland, og vi er super stolte af vores samarbejde med TA stål" lyder det fra uddannelseschef Per Stig Andersen

TA Stål Klejtrup

Mathias har læreplads hos TA stål, som har støttet op om hans rejse, og deltagelse i Skills hele vejen igennem. Mathias chef Thomas, var til stede alle dage for at vise sin opbakning, og resten af firmaet mødte op lørdag til afgørelsen og fejrede sejren. 

RHJ 4820.Psd 2
Citat tegn

Jeg har undervist Mathias på både 1. og 2. hovedforløb, og har gennem hele hans læretid kunne se et kæmpe potentiale i Mathias, der både udmærker sig teoretisk og praktisk. Han går til en hver opgave med en god indstilling og et godt mind-set. Derfor overraskede det mig heller ikke, da han først vandt skolemesterskabet, derefter regionsmesterskabet og nu DM i Skills. Jeg og mine kollegaer, er alle utroligt stolte af ham og spændte på at følge hans videre færd inden for feltet. Vi ønsker ham alt det bedste, når engang han er færdig på HEG og skal ud og finde sin drøm i erhvervslivet.

Rasmus Lindegaard Heileman, faglærer

Vær med til at fejre Mathias

Den 28. februar fejrer vi Mathias, og du er inviteret. Klokken 09:00 i Oasen på Himmerlands erhvervs- og gymnasieuddannelser Østre boulevard 10 i Aars. Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen holder tale lige som Erhverv Væksthimmerland deltager. Arrangementet er for alle, der ønsker fejre Mathias flotte præstation og ønske tillykke.