Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelserne ser mod fremtiden: Fremtidsværksted 2024

Det lokale uddannelsesudvalg for Entreprenør- & Landbrugsmaskinmekaniker-uddannelserne og HEG arrangerer en spændende begivenhed - Fremtidsværksted, torsdag den 4. april 2024.

I denne begivenhed vil vi sammen med vores partnere fra maskinbranchen udforske og dele idéer om fremtidens uddannelser inden for entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker-uddannelserne. 

Verden oplever en hastig udvikling, hvor automatisering og kunstig intelligens accelererer denne forandring. I lyset af disse forandringer er det afgørende for fremtidens mekanikere at tilegne sig nye færdigheder og kompetencer. Ifølge forskellige modeller om fremtidens arbejdsmarked er det tydeligt, at teknologiske, sociale og højere kognitive færdigheder vil være særligt vigtige. Dette indebærer ikke blot ny teknisk viden, men også øgede evner til problemløsning, håndtering af avancerede maskiner, software og data samt en kontinuerlig læring.

Vi står over for spørgsmål som: Hvordan kan vi integrere disse elementer i vores uddannelsesprogram? Hvordan kan internationale praktikophold bidrage til at udvikle afgørende kompetencer hos vores elever? Og hvordan kan vi sikre, at vores uddannelse imødekommer fremtidens behov inden for maskinbranchen, herunder også håndtering af kunder?

Disse spørgsmål og mange flere vil blive udforsket under Fremtidsværkstedet.

Dagen vil være fyldt med spændende oplæg og inspirerende workshops, hvor vi sammen vil skabe rammerne og planerne for fremtidens uddannelser inden for entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker-uddannelserne.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en dag med inspirerende diskussioner og kreativt samarbejde om fremtiden for vores uddannelser.

Jeg håber, vi ses!

/ Aksel Gaardsted Christiansen, HEG, Uddannelseschef,
Entreprenør og landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen, HEG

Se programmet og tilmeld dig her