Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HEG logo i rød
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.
tekst-1

En ny vej til lærepladsen

Hvordan får vi flere lærlinge ud i brancher, der mangler faglært arbejdskraft – og kan unge, der allerede er begyndt på én mekanikeruddannelse, skifte spor uden nødvendigvis at starte helt forfra?

Det arbejder vi blandt andet med på HEG gennem mesterlære og intensive undervisningsforløb. Her kan elever fra andre mekanikeruddannelser få mulighed for at skifte retning og komme videre mod en læreplads inden for eksempelvis landbrugs-, entreprenør- eller kranbranchen.

En af dem, der hjælper eleverne med at finde den rette vej, er Jess Winther, der er faglærer og virksomhedskonsulent på HEG inden for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelserne.

Når en elev ønsker at skifte retning, tager Jess og HEG udgangspunkt i elevens faglige baggrund. Tidligere undervisning og beståede fag kan give merit, mens de fag og kompetencer, eleven mangler, bliver en del af en individuel uddannelsesplan. Planen bliver lagt i samarbejde mellem eleven, virksomheden og HEG.

citat-1
jwi
Citat tegn

Mesterlæren er lidt mere individuel. Man kan skrue den sammen efter, hvad den enkelte præcis kommer med i bagagen. Har en elev allerede bestået eksempelvis matematik, fysik, førstehjælp eller andre relevante fag, får han merit. Mangler han hydraulik, el, motorlære eller smedearbejde, bliver det lagt ind i planen.

Jess Winther, faglærer og virksomhedskonsulent på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelserne

tekst-2

For nogle elever kan et intensivt forløb på otte uger være en del af vejen videre. Men forløbet er ikke ens for alle. Indholdet afhænger af, hvad eleven allerede kan, og hvilke kompetencer der er brug for i den nye uddannelse og læreplads.

På den måde kan en elev, der eksempelvis er begyndt som personvogns- eller lastvognsmekaniker, få mulighed for at skifte spor, hvis den rette læreplads viser sig at være inden for et andet mekanikerfag.

Arbejdet er samtidig en del af HEG's strategiske fokus på individuelt tilrettelagt læring og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det handler både om at skabe en uddannelsesvej, der giver mening for den enkelte elev, og om at bidrage med faglært arbejdskraft til brancher, hvor virksomhederne efterspørger lærlinge og medarbejdere.

I en artikel hos Maskinteknik kan du møde nogle af de unge, der har valgt at skifte spor, og læse mere om, hvordan Jess Winther og HEG arbejder med mesterlære og individuelle uddannelsesforløb.

Læs hele artiklen hos Maskinteknik