Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Stort tillykke til vores studenter!

I dag fik de første studenter deres fine blå hue på - kulmineringen på tre lærerige år hos HEG. 
Studietiden, der i høj grad har været præget af corona, faktisk har de studerende måtte tilbringe hele 150 dage hjemme, og tage undervisningen online. Udfordringer vi ikke tidligere har prøvet kræfter med, men som både elever og lærer tog med oprejst pande, og hvor de studerende har udvist ekstra viljestyrke og ansvar for egen uddannelse. 

Afdelingsrektor Anette Skovlykke stod i dag klar, sammen med familie og venner, og tog i mod de første studenter Maria og Tobias, med lykønskninger og blomster. Derudover er det en fast tradition på HEG, at de første studenter skal hejse flaget. Alle fremmødte ved flagstangen nød dette ærefulde øjeblik, under en smuk blå himmel og med sommersol i ansigtet. Det blev dog lidt af en prøvelse for de studerende, der ikke havde haft knob på skemaet, men med lidt hjælp fra garvede familiemedlemmer, kom Dannebrog op at flage og sendte et signal om en glædens dag for de mange studerende. 

Både Anette og resten af HEG er utrolig stolte af alle eleverne, og ønsker dem alt muligt held og lykke i fremtiden. 

Anette Skovlykke Nielsen
Citat tegn

"Jeg er utrolig stolt af de studerende, der til trods for Corona er kommet rigtig godt igennem studietiden. De har vist stort ansvar og engagement og det er min opfattelse, at det er minimalt at mærke at corona har haft betydning for både uddannelsesniveauet eller elevernes oplevelse gennem studiet."

"Jeg ønsker dem alt det bedste, og håber de alle har nydt deres tid her hos HEG, og kan kigge tilbage på en dejlig studietid. Nu må de nyde friheden, den herlige studentertid og så bliver det spændende at se hvad der så skal ske."

Anette Skovlykke, Afdelingsrektor Hhx - Hobro

Maria Møller Kristiansen

Maria der oprindeligt er fra Hadsund, blev en af de første til at få sin hue på. Hendes sidste eksamen var i afsætning, og det gik efter hendes egne ord rigtig godt. Maria der har taget studieretningen Marketing og Management blev i dag mødt af både familie, venner og rektor der alle havde taget flag, blomster og bobler med. Blandt alle kunne man fornemme glæden og stoltheden, og der blev vidst også knebet en lille tårer, da Marias søster fik den fornemme ære af at sætte huen på. 

Maria ser tilbage på en skøn tid hos HEG, og kan nu sammenligne sin oplevelse med søsterens, der er tidligere elev på HEG. Begge har de nydt deres studietid her, og er enige om at sammenholdet, fredagscaféer og fester er det som har været med til at gøre deres tid hos HEG helt fantastisk. 

Nu vil Maria og familien tage turen tilbage til Hadsund, hvor dagen skal fejres med brunch og så skal der gøres klar til gilde i morgen. Fremtiden er Maria ikke så bekymret for, hun vil gerne starte sit sabbatår ud med at slappe af med sine veninder, en tur ud og rejse, og så er der planer om at starte med at arbejde i en vuggestue. Derefter drømmer hun om at læse videre, måske erhvervspsykologi der har været oppe og vende, fordi det giver hende muligheden for at kombinere det menneskelige med det økonomiske, noget Maria synes er rigtig interessant. 

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer, men for nu vil Maria nyde sin dag og alt hvad der hører med når man bliver student. 

Studenter 2022 Mariaogtobias Kopi
Citat tegn

" Jeg synes det har været mega godt at gå på HEG, der er et fantastisk fælleskab og jeg synes at lærerne er kompetente, og så er det fedt at de har erhvervserfaring. Jeg har virkelig været glad for mine tre år på skolen, og er rigtig glad for jeg valgte HEG fremfor Aalborg, fordi der er et godt sammenhold, og de fleste kommer fra området. (...)jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre studietid"

Maria Møller Kristiansen, Hhx - Hobro

Tobias Ellehauge Sørensen

Tobias der er opvokset i Hobro, kunne sammen med Maria fejre at være blevet student. Ja som en af de allerførste endda. Han har taget studieretningen International marketing, og hans afsluttende eksamen var i engelsk, Tobias selv, synes det gik rigtig fint. 

Tobias blev også mødt af familie og venner, der var mødt talstærkt op for at fejre ham. Der var dækket fint op med chokoladeovertrukne jordbær, kølige bobler, roser fra haven, balloner og buketter. Et festligt arrangement for at hylde den nye student, der også selv glæder sig over sin nye titel og til en velfortjent ferie. 

Efter ferien ser Tobias frem til at starte som studiemedhjælper i Sparekassen Danmark (afdelingen i Støvring) hvor han kommer til at have sin daglige færden, indtil han beslutter hvad han gerne vil læse videre til. 

 

Studenter 2022 Binderflaget Kopi
Citat tegn

"Det har været hyggeligt, det har været fornøjeligt, det har været tre gode år"

Tobias Ellehauge Sørensen, Hhx - Hobro