Danmarks Bedste Lærling 2022!
Tillykke med sejren Birgitte!
De sidste par dage har fire landbrugsmaskinmekanikerlærlinge dystet om trofæet, æren og den flotte titel som Danmarks Bedste Lærling.
Konkurrencen udspillede sig i Messecenter Herning til dette års Agromek. De fire lærlinge har dystet i flere forskellige discipliner med fokus på især fejlfinding, søge relevant dokumentation og reparation.
Spændingen har været intens, da alle fire har ligget skulder mod skulder, og det var da heller ikke mere end fire point der adskilte dem fra hinanden. Men sejren, ja den kunne Birgitte Brunsgaard Jacobsen altså hive med hjem.
Vi på HEG er meget stolte af alle fire finalister og deres flotte præstationer, og ønsker dem alle et stort tillykke, især Birgitte vil vi gerne fyre lidt ekstra konfetti efter. - Kæmpe tillykke med den fine førsteplads! Det er stærkt gået.