Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Kurset henvender sig til de personer som foretager eftersyn på mobile løfte og transportredskaber
(personlifte) og som gerne vil tilbyde kunderne en totalløsning på lovpligtige sikkerhedseftersyn.
Kurset tager afsæt i de gældende love, standarder og Arbejdstilsynets vejledninger i eftersyn af faldhindrende udstyr. Deltageren vil herefter kunne foretage hovedeftersyn af faldhindrende udstyr, efter fabrikantens krav, gældende lovkrav og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Deltageren vil ydermere få kendskab til brugsanvisning, mærkning, konstruktionsopbygning, Arbejdstilsynets sikkerhedskrav og kassationskriterier. Deltageren vil kunne kontrollere det faldhindrende udstyrs sikkerheds tilstand, samt anvende og udfylde tjekliste. På kurset vil der blive gennemgået eftersyn på flere typer af faldhindrende udstyr.