Formålet med kurset er at forbedre samarbejdet i teamet og med kolleger. Deltagerne arbejder derfor sammen i forskellige sammensætninger og får diskuteret med udgangspunkt i de ideer og værktøjer, som de bliver præsenteret for. Diskussionerne handler om deltagernes dagligdag, og hvordan samarbejdet kan blive bedre, så vi når vores mål og trives godt, mens vi arbejder henimod målene. Dagene bliver krydret med en del samarbejdsøvelser.
Også her skal vi afslutningsvis bruge en time på at lave en lille AMU prøve. Her får en lille case, en situation (ca. 10 linjer), hvor holdet i grupper diskuterer situaationen, og hvordan den viden, de har fået i løbet af ugen, kan bruges til at forbedre samarbejdet. Grupperne deler til sidst deres tanker med holdet. Efter denne prøve kan alle deltagere få deres AMU-bevis.
I praksis kan de 2 dage fx. forløbe som følger:
Dag 1: Om teams, mål, gruppedynamik, roller (fx. Belbins teamroller)
Dag 2: Om kommunikation og feedback.
Godkendelsen er lånt af EUC-Nordvest.