Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Den grundlæggende lederuddannelse har givet mange et godt fundament, som de kan bygge deres egen ledelse på. Det behøver ikke slutte her, hvis du forsat vil udvikle dit lederskab.
Nu får du mulighed for at lægge flere lag på det, du allerede kan og gør. Ledelse handler ofte om at skabe resultater med og gennem andre, og det er netop det at skabe resultater, der er omdrejningspunktet i Ledelse og ressourceoptimering.
Ledelse og ressourceoptimering bygger videre på de emner, der blev arbejdet med i den grundlæggende lederuddannelse. Udvikling, af de medarbejdere man er leder for, bør være en naturlig del af det at være leder, men det er lettere sagt end gjort. Derfor handler ledelse og ressourceoptimering i stor udstrækning om udvikling af medarbejdere. Det at sætte mål for den enkelte medarbejder, være tydelig i sin ledelse og følge op og give feedback, er en del af kurset.
Desuden vil vi arbejde med optimering af de arbejdsprocesser, der udgør deltagernes hverdag. Ofte er det små ændringer, der kan skabe store forandringer. Ledelse af egen og andres tid er en hjørnesten i uddannelsen.
Modul 1 Anerkendende ledelse
Modul 2 Gennemførsel af personalesamtaler
Modul 3 Lederens ressourceoptimering