Chokolade-forståelse og fremstilling
Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus? Elsker du også chokolade? Erhvervsskolerne Aars byder inden for til en sjov og lærerig eftermiddag / aften med tre timers kursus i chokoladeforståelse og fremstilling. Kurset koster kr. 400,00 + kr. 125,00 til råvarer pr. deltager. Kursuset starter med en kort introduktion til chokolade og dens historie som en af verdens mest handlede råvarer. Derefter vil deltagerne blive inddelt i grupper, hvorefter vi aftaler hvilke ting og opskrifter, vi skal arbejde med. Det kunne f.eks. være:- Temperering af chokolade og fyldte/støbte chokolader med spændende fyld (irsk kaffe-ganache og abrikos/gran marnier fyld)- Macarons med citron og hvid chokoladeganache- Hjemmelavede flødeboller med marcipanbund, skum og kvalitetschokolade- Chokoladefondants: Den lækre dessertkage, som serveres lun og med blødende hjerte- Sarah Bernard (den hurtige version med chokoladeganache)- Trøfler med Bailey’s: Den forbudte chokoladebid til kaffen- Chokoladetærte med bagt chokoladecreme- Mørdejstærte med bagt chokoladefyld- Påskeæg/skildpadder med fyld Herefter fortsætter vi med en fælles præsentation af de fremstillede produkter og smager på lækkerierne.