Hvad siger den nyeste kollega i afdelingen?
Bo Hauge Mathiassen er ny faglærer hos Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelserne på HEG. Han kommer fra en stilling som montør hos SUMAS, og er glad for skiftet til faglærer - og ikke mindst den nye arbejdsplads på HEG.
Bo valgte at ansøge om jobbet som faglærer da han har en stor interesse i at arbejde med unge mennesker og trives ved at få lov til at 'nørde' inden for sit felt.
Der er en mega god stemning i afdelingen, hvor vi i høj grad hjælper og understøtter hinanden, og spiller hinanden gode. Det er fedt at være en del af et fagligt miljø, hvor jeg kan få lov til at være ”nørd” på den gode måde.
Bo Hauge Mathiassen, ny faglærer på Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelserne