Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Deltageren vil lære principperne i spændingsregulering og kunne lave de nødvendige beregninger for at kunne opbygge og fejlfinde på proportionalventiler med spændingsregulering. I værkstedet testes forskellige typer elektriske ventiler og spoler for bl.a. at kontrollere nøjagtighed og kunne genkende fejl på komponenterne. Deltageren vil få kendskab til PWM signaler og kunne udmåle spænding og duty cycle og derefter beregne effekt.
På kurset vil deltageren lære at idriftsætte og justere analoge og digitale controllere til styring af forskellige ventiler. Herunder også CAN-BUS controllere. Der vil blive arbejdet med principperne i CAN-BUS. Derunder digital kommunikation, udmåling samt fejlfinding, både på enkelte komponenter samt komplette systemer. Under forløbet vil deltageren lære at anvende forskellige typer måleudstyr, bl.a. oscilloskop og CAN-BUS logger.