Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Q&A med Simon: Fra landmand til landbrugsmaskinmekaniker

Vi tog en snak med Simon i sensommeren om hans oplevelser på skolen. Vi kom både rundt om studievalg, flinke lærere og det sociale sammenhold.

Kan du fortælle lidt om dig selv? 

Jeg er født og opvokset i Herning, hvor jeg har taget folkeskole til og med 9. klasse. Efter det har jeg taget en EUX-landbrugsuddannelse på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg, da jeg altid har villet være landmand og overtage min onkels gård. Men da dette ikke var en mulighed, blev jeg tilbudt en læreplads ved Farmas A/S i Herning, da jeg er kommet en del på værkstedet i forbindelse med arbejdet på min onkels gård. 

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du skulle vælge uddannelsesretning? 

Jeg gjorde ikke så mange overvejelser, da jeg jo havde en uddannelse i forvejen, og så var jeg jo også blevet tilbudt en læreplads, som jeg takkede ja tak til.  

Hvor fik du informationer om uddannelsen? 

Det var værkstedet, hvor jeg havde fået læreplads, som fortalte mig om landbrugsmaskinuddannelsen. 

Hvad fik dig til at vælge os som skole? 

I er det eneste sted i landet, hvor man kan tage uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker. 

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte netop denne uddannelsesretning? 

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at have noget mere end bare en landmandsuddannelse. Derfor tænkte jeg, at en landbrugsmaskinmekanikeruddannelse vil være en god tilføjelse.  

Hvad vil du fremhæve ved at tage din uddannelse her hos os? 

De lærere, vi har haft indtil videre, har alle været flinke, og det virker til, at de brænder for at lære os en hel masse. Selv om vi kun har været her på skolen i 3-4 uger, så er der allerede et super socialt sammenhold. 

Hvordan vil du beskrive studielivet her på skolen? 

Det er sgu meget godt. Det er dejligt med vekslende undervisning, hvor vi først laver noget teori, og så går vi ud i værkstedet og gør det praktisk. 

Hvad er dine fremtidsplaner? 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil i fremtiden, nu hvor jeg ikke skal være landmand. Men det kunne godt blive noget landbrugsmaskinmekaniker, hvor jeg kan bruge det, jeg har lært her på skolen.  

 

Landbrugsmaskinmekanikerelev Simon ved siden af en gul mejetærsker
Citat tegn

De lærere, vi har haft indtil videre, har alle været flinke, og det virker til, at de brænder for at lære os en hel masse. Selv om vi kun har været her på skolen i 3-4 uger, så er der allerede et super socialt sammenhold.

Simon - landbrugsmaskinmekanikerelev