Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

HTX

- naturvidenskab, teknologi, kommunikation

På dit brobygningsforløb vil du blive introduceret for, hvad der kendetegner Htx som gymnasieuddannelse. Du vil blive undervist i fag som eksempelvis Teknologi, Bioteknologi og Kommunikation/It, der er helt særlige for Htx. Det er fag, du ikke kender fra folkeskolen, og dit brobygningsforløb vil give dig indblik i, hvad fagene går ud på, og hvordan undervisningen er til daglig.

Du vil også have naturvidenskabelige fag, du kender som matematik, fysik og kemi, men vi vil vise dig, hvordan disse fag får en bestemt vinkling på Htx. Det kan eksempelvis være, hvordan den teoretiske viden fra fysik eller bestemte beregninger fra matematik kan bruges, når man skal konstruere et hus eller en raket. Det kan også være, du skal undersøge kemiske forbindelser i fødevarer, og derefter lave dine egne chokolademuffins. Desuden kan du møde fag som Idehistorie og Samfundsfag, der er obligatorisk på htx, eller valgfag som eksempelvis Design og Psykologi.

Du vil også møde vores elevambassadører på dit brobygningsforløb. De vil vise dig vores skole og fortælle om, hvordan det er at være elev på HEG. Der ud over vil de tale om, hvilke overvejelser de havde, inden de skulle vælge ungdomsuddannelse, og hvad der gjorde, at de netop valgte Htx. Og så vil de rigtig gerne svare på alle dine spørgsmål.

Der kan være mulighed for, at du kan komme med ud i en klasse og overvære undervisningen. Her vil du, sammen med 3 – 4 andre brobyggere, være en ”flue på væggen” og kunne få en fornemmelse af, hvordan undervisningen foregår i det daglige og hvordan det faglige niveau er på gymnasiet.

Dit brobygningsforløb indledes og afrundes sammen med en studievejleder, der blandt andet vil fortælle om Htx-uddannelsens opbygning, videreuddannelses- samt job- og karrieremuligheder med en studenterhuse fra htx.  

Læs mere om Htx på www.heguddannelser.dk/htx

Find os på sociale medier

Er du nysgerrig på hvordan det er at gå i skole her hos os?
Følg med i vores elevers hverdage, ryste-sammen-turene, fredagscaféer festerne, velkomstmøder, åbent hus, grønne initiativer, nyerhvervelser, trivselskampagner, studentertiden, studieturene og meget meget mere her.
Ses vi?

HIG Aars 8502734

Er du nysgerrig på hvordan det er at gå i skole her hos os?
Følg med i vores elevers hverdage, ryste-sammen-turene, fredagscaféer festerne, velkomstmøder, åbent hus, grønne initiativer, nyerhvervelser, trivselskampagner, studentertiden, studieturene og meget meget mere her.
Ses vi?

TikTok